RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

F. C. P ETER SEN S AFGANG OG DØD 203 Ansøgning til Kongen om Afsked fra 1. April 1859; — det var næsten et Symbol paa den gamle Tids Ophør, a t den nye Belysning med Gas i de samme Dage indlagdes paa Regensen. D. 18. Febr. modtog han sin Entledigelse i Forbindelse med Udnævnelse til Konferentsraad. Dette har sikkert behaget ham ; han havde forøvrigt ladet falde bitre Ord om den Maade, hvorpaa Ministeriet løste hans Pensionsspørgsmaal; men gladere blev han dog sikkert, da efter Udflytningen en Deputation af Re­ gensianere —7 nuværende og tidligere — indfandt sig i hans nye Bolig med en Vase fra den kgl. Porcellænsfabrik, dekoreret af Heinrich Hansen med Christian IV’s Brystbillede og Regensgaarden og en Indskrift, naturligvis paa Latin: »Alumni domus regiæ Frederico Christiano Petersen«. Som man ser, havde de spillet ham det Puds, her a t lade ham selv komme i anden Række, som om de til allersidst vilde pege paa Hovedindvendingen mod hans Styre: a t han ikke ret havde forstaaet denne Kunst. Hermed var et virksomt Liv afsluttet, thi F. C. Petersen over­ levede kun kort sin Skilsmisse fra Regensen. Han døde d. 20. Oktbr. samme Aar, og Alumnerne flettede en Krans af Regenslindens Blade til hans Kiste. Med god Grund. Dels var den tidligere frygtede Mand i de senere Aar med Rette bleven opfattet som godlidende, og den Distraktion, som man tilskrev ham, skadede ham ikke i det alminde­ lige Omdømme. Men dette var vel ikke Hovedsagen. Den Upartisk­ hed og Usnobbethed, som man fandt hos ham, skabte ham Agtelse forenet med Sympati. Hans Hovedgerning maatte derimod være glemt af Datiden. Nu ser vi, a t han, til Trods for sine Svagheder og sin Begrænsning, er den Regensprovst, der i det sidste Aarhundrede har udrettet mest for Regensen og — for godt eller ondt — har grebet dybest ind i dens Udvikling .150