RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

194

KOCH OG JACOBSEN

17. Juni 1858 blev ekskluderet, men 'Eksklusionen hævedes samme Dag, da han gik ind paa hver Maaned a t betale 1 Rbd., indtil Gælden var afdraget. I Vinteren 1858—59 var det L. Koch og N. Jacobsen, som navnlig lagde Beslag paa Opmærksomheden, og ingen i denne Periode drev det vel saa v idt som disse to Kontubernaler. Snait fejdede de indbyrdes, som naar Jacobsen klagede over, a t Koch havde vækket alene i Skjorte og Buksei uden a t bruge Vækker­ formlen og »til en vis Grad« været grov: »Er det ikke anstødeligt i høi Grad for den opvaagnende Uskyldighed at see Vækkeren, hvis Person jo er hellig, staae og skrige, blot iført Skjorte og Buxer? Virker det ikke sløvende paa Medlemmernes moralske og ethiske Følelse? Dernæst vækkede han med de Ord: »nn vækker jeg dig«. Jeg svarede naturligviis, at jeg ikke tog Hensyn til slig Vækning; derpaa svarede han: »Det skal vi nok faae at see.« Indeholder ikke disse Ord, sagte med behørige Tonefald og Gestus, noget saa Udfordrende, ja noget som i den Grad op­ fordrer til at udskjelde Vedkommende dygtig, at jeg føler mig som den, der har vundet en herlig Sejr over sig selv ved at undlade det.« Men Koch var ikke bedre som menigt Medlem, og en Gang ser man ham forsvare sig med, a t han »aldeles uvilkaarligt« kom til at »tildele« Vækkerens Bagdel »et Par smaa Spark«. Ved saadanne Ledigheder var Jacobsen hans trofaste Vaabendrager, der, mens Koch gemte sig under Dynen, usandfærdigt paastod, a t han allerede var gaaet ud, eller som væltede Vækkeren, der »med Løverøst« søgte a t kalde Koch til Bevidsthed, saa a t han »stod paa Hovedet i Sengen hos mig«. Jacobsen modtog selv en Morgen Vækkeren med a t række lang Næse ad ham, mens han sov. »Paa mit Spørgsmaal, hvorfor han laa saaledes, svarede han meget livligt, a t saaledes plejede han altid a t sove(!).« Jacobsen erklærede selv, a t han havde drømt, han var paa Generalforsamling. Tilsidst kulminerede Koch med paa een Dag to Gange a t indmelde sig i Foreningen — og derimellem udmelde sig -—, idet han beskedent begrundede dette med »en maaske altfor stor Bespekt for Foreningen og en Frygt hos mig, for a t jeg ikke vil kunne præstere, hvad der fordres af mig som Medlem«. De to Venner endte da ogsaa med a t faa Navnet »Kannibalerne paa 6te Gang Nr. 1«, begrundet med, a t »de fortærer Vækkerens Taal- modighed«. — Den senere Skolebestyrer Fr. Bokkenheuser, der var Formand for »Gamle« i Provst Petersens sidste Dage, siger i sine Erindringer, at det var en udmærket Forening. Den fik ikke blot unge Mennesker til a t staa tidligt op, men tvang dem ogsaa herved til a t slutte tidligt