RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

193

HEEGAARD, H INDENBURG OG JUNGERSEN

tyvefulde Tider« maatte laase Dørene af om Natten, og naar Regens- karlene var for sent paa Færde om Morgenen med at lukke dem op, maatte Vækningen strande. Paa den anden Side var ogsaa den Opfind­ somhed, som de opvakte lagde for Dagen med Kælenavne til de selv saa formfuldendte og slebne Vækkere, ikke mindre beundrings­ værdig. »Er det Dig, Dit søde Asen!« »God Morgen! min Dreng!« »Søde lille Vækkerbæst!« »Der er Vækkeruhyret!« »Saadan en Vækker­ lømmel!« er gode Eksempler, og Tiltalen »Vil De see, De kan stikke af!« forsvaredes som »Vaagenhedsargument«. Alt sligt prellede dog af paa Vækkerne, der i denne Egenskab syntes ganske blottede for humoristisk Sans, og Aarsagen var sikkert den samme som ved Generalforsamlingerne, hvorom den senere bekendte Pastor Fr. Jun ­ gersen (1836—1912) skrev: »Vækkerforeningens Generalforsamling har aabenbart en Tendents til at fælde Kj endelser i Disfaveur af den Anklagede; dette gjælder navnlig, hvor der er Tale om Penge; thi den ærede Generalforsamling er en stor Styven- fænger.« Dette hindrede dog ikke selve Jungersen i at rejse det Spørgsmaal i Protokollen: »Da Hr. Kragh bestandig er oppe ved Væknmgen, finder da Generalfor­ samlingen ikke, at der burde gives ham consilium abeundi, saasom han kun er til Ulejlighed for Vækkeren og aldrig yder Foreningen nogen Ind­ tægt?« I Slutningen af Halvtredserne var »Gamle« rig paa Medlemmer, som senere skaffede sig et bekendt Navn, saaledes Præsten P. C. Trandberg (1832—96, »Frimenighedspræsten«), Assessor T. Hinden- burg (1836—1919), Filosofen, Professor S. Heegaard (1835—84), Højesteretsassessor Florian Larsen (1838—1916), — han var en rask Mand om Morgenen — samt Historikerne Provst L. Koch (1837—1917) og Biblioteksassistent N. Jacobsen (1837—78, Troels-Lunds For­ gænger). Heegaard, der var en saare ivrig Vækker, laa snart i Strid med Fr. Jungersen, som han benævnede »et Individ«, motiveret med, a t vi er alle Jyder for Vorherre, og a t Jungersen i hans Øjne ved­ blev a t være et Individ, indtil han »producerer Attest for, a t han er Dobbeltgjænger, eller paa anden genial Maade viser sin Tohed«; dels krigede han med Hindenburg, hvorved han naturligvis ogsaa førte filosofiske Vaaben mod juridiske. Hindenburg paadrog sig for­ øvrigt saa stor Gæld ved i Løbet af halvandet Aar aldrig at betale sine Bøder til Vækkerkassen, a t han paa Generalforsamlingen d. 13