RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

192

ANDRE D IG TERE

»D. 15de Sept. var en tung Dag for Vækkerforeningen, idet den rastløse Sover Hr. Worsøe forlod Regensen; han var tro til det sidste, kun faa naaede ham med Hensyn til Mulkternes Summa, kun Een overgik ham, nemlig hans herlige Sambo Lindberg.« Med Udgangen af Aaret 1854 ender saa denne Decenniets første Protokol med følgende Elegi af H. Mygind: Og nu Farvel I du gam le Protokol,

Du som for Vrøvl tit aabned dine Spalter. Her Landse brød saam angen R idder bold, og derfor du tilsid st gik op i Pjalter. D u V idne bærer om vor Søvnighed, Du Worsøes N avn bevar’ for fjerne Tider; Om K jerulfl, H elm s du at fortælle ved, Om K jødt, om Valløe, hvor han Musen rider. Se, derfor rinde Taarerne saa stride, H vil hos Cassereren nu sødt i Fred! A t E fterslæ gt hos ham kan faa at vide, H vordan vi vrøvled’ trods vor Søvnighed.

Men Protokollens Afslutning betød heldigvis ikke Foreningens Endeligt, hvilket til Evidens fremgaar af den kampfro Bragesnak, hvormed den næste Protokol indledes. Den hedder »Volas Røst« og er anonym, Formen peger dog i Retning af Valløe som Forfatteren: Vækkerskaren i K ongevold Vækker m ed Sorg og med Glæde,

Vækkere ud af gam le Old, Saa selv Stene maa græde. Stene det Skidt Og Tøfler det Møg Op at kjæmpe m ed Dagen, Meel fra Moster, m ed 01 og Løg Indsvøbt i hvidnende Lagen. Bagger det A sen og Odin en As, Bjarkenæve i Bordet, B egge iblandt Asynjers Tal Seer R egnbuen i Stuen, o. s. v.

Halvtredsernes sidste Halvdel var, hvad Vækkerforeningslivet angaar — for a t tale Ciceroniansk — den første Halvdel ikke uværdig. Mere og mere Opfindsomhed anvendtes paa at gøre Lovene til et fintmasket Næt, hvorigennem ingen Forbryder kunde slippe, skønt der opstod den Vanskelighed for Vækningen, a t man i »disse usikkre,