Regensen_1858-62

92

mest bestikkende Maade; kort sagt: der var Ild i hendes hele* Apparition, der som en Beruselse med­ delte sig til det mandlige Publicum. Damerne brød sig ikke stort om hende. Pepita-Manien fandt, som andre epidemiske Syg­ domme, ogsaa Vei ind gjennem Begensporten og angreb flere af os, dog ikke i nogen særdeles be­ tænkelig Grad. Men nægtes kan det ikke, at Pe- pita ogsaa havde gjort mange af os noget skøre i Hovedet, saa at vi tidt undværede mere nødvendige Ting, for at blive i Stand til at erhverve os en Pepita-Billet. Heldigvis varede denne Pepita-Mani ikke længere end hendes Ophold varede. Da hun var borte, gik Sygdommen over af sig selv og efterlod ikke nogen Svagheds- eller Reconvalescensperiode hos os. — Nutidens store og pragtfulde Varietéer have ud­ viklet sig af Fortidens mere beskedne Café’s chan- tants og disse igjen af noget, som man kaldte San- gerinde-Kneiper. Den Tid, vi her tale om, stod endnu paa Sangerinde-Kneipens Standpunkt. Disse Anstalter var meget simple. Sangen var baade i vocal, musikalsk og literair Værdi langt under Nul­ punktet. De Optrædende, saavel Mand/olk som Fruentimmer, var paa enkelte Undtagelser nær udannede, ubegavede og umoralske Personer, almin­ deligvis af germansk Nationalitet. Legemlig Skjøn- hed havde de som Regel heller ikke. Lokalerne var smaa, snavsede og opfyldte med Tobaksrøg, Lampeos og Toddylugt. De udøvede ikke megen Tiltrækning paa os. Men af og til besøgte vi dem dog, i Mangel af andet, naar der fandtes en enkelt Per­ sonlighed i Personalet, som i en eller anden Hen­ seende distingverede sig, som f. Ex. en meget anselig Dame, hvis robuste Skjønhed havde forskaflet hende som nom d ’artiste Tilnavnet Kjæmpestuden, eller