Regensen_1858-62

()

i Grunden væsentligt uforandret fra den store Konges Tid. At Moderne have forandret sig, at Kakkelovne og Meubler nu ere anderledes, betyder intet. Re­ gensen er og bliver den samme Studenterstiftelse, som den fra sin første Dag har været. At Christian IV.s Student læste ved Tællelys eller Tranlampe, senere Tiders Student ved Olielampe, Gas, Petroleum og Fremtidens Student kommer til at læse ved elektrisk Lys, er en selvfølgelig Sag, og noget, som Kong Christian, hvis han havde levet længe nok til at se disse Innovationer, i høieste Grad vilde have approberet. At vor Tids Regensianer gaaer klædt som andre unge Mennesker og ikke som i gamle Dage med sort Kofte og Kappe og med Tollekniv og Ske i Bæltet, eller med Pudder­ paryk og høihælede Spændesko, er ligesaa selvfølge­ ligt som at de før studerede paa en anden Maade og i andre Bøger og at de tænkte og udtrykte sig anderledes. Saadant er en Naturnødvendighed. Fortidens Regensianere var til visse Tider hvad vi vilde kalde raa, men deres Raahed stod i Pro­ portionsforhold til deres Samtid. De svarede til deres Tids Dannelsestrin og vistnok stod de i Al­ mindelighed snarest en Del over det, neppe nogen­ sinde under det. I Farens og Ulykkens Stund, under Belejringer, Bombardement, Pestepidemier, rykkede Studenterne altid frem i første Linie og forrettede deres store Del af Redningsarbejdet. De viste hvad de duede til. At de udmærkede sig som Soldater i Krigens Tider og viste, at de følte sig som Danmarks Sønner, er stort og beundringsværdigt. Men mest af alt synes det mig, at man maa beundre det Mod, de viste under Pestepidemierne. Krigen bringer en aandelig Løftelse med sig, — men Pesten u h a ! Med den følger ingen Begeistring. At gaae imod