Regensen_1858-62

Fjendens Kugler og Bajonetter er en ringe Ting i Sammenligning med at gaa om i en pestbefængt By med Bærebør og samle frygteligt udseende, stinkende Lig, af hvis Forer den dræbende Smitte dunster ud. Det hører der et Mod og en Resignation til, som overgaaer alt Heltemod. Den tapre Helt, som saares i Kampen, faaer sin Bos og sin Belønning; den, der falder, faaer sit Eftermæle. Men den fattige Regensstudent, Kong Christians unge Pleiesøn, som, mens han slæber Pestlig bort fra sin Byes jammerlige Iluse, selv smittes og døcr af Hundreder af Bylder, der hver for sig bringer mere Smerte end den ene Kugle, som rammer Soldaten, han faaer hverken Bos, Belønning eller Eftermæle. Ukjendt og upaaagtet døer han. Han, som liar begravet de andre Pest­ døde, ham er der maaske Ingen, der begraver. Han bliver kastet i Pestkulen som et andet Aadsel og Ingen veed hans Navn. Han er glemt. Overlever han det. seer han Pesten høre op, saa er der Ingen, der takker ham. De Døde ere undskyldte og de Levende have andet at tænke paa. Det eneste, den academiske Ligbærer har, er Bevidstheden 0111 . at han har udført en drøi Pligt. Gjorde end andre Studenter end Regensianerne det samme som de, saa var det dog Regensianerne, der var de ledende. I ældre Tider repræsenterede de Studenterverdenen. De var dens eneste Organ overfor den ydre Verden og det var de i omtrent to hundrede Aar. Naar man erindrer dette, forstaaer man først Betydningen af Kong Christians IV.s store Tanke, da han oprettede sit «Collcgium domus regiæ», som dens egentlige Navn lyder. Collegiet var ganske vist ikke hans Opfindelse. Det var en Efterligning af lignende Stiftelser, som fandtes ved Europas større, ældre Universiteter fra Middelalderen og som tildels