Regensen_1858-62

79

ganske faa. Nogle af dem tog fat og læste skrapt, naar det lakkede mod Enden af deres Regenstid. Nogle naaede ikke længere end til at blive cand. philos., men havnede dog senere for det meste i en eller anden beskeden Livsstilling. Disse Drivere bidrog i Reglen en ikke ringe Fart til Regenslivets Blomstring. Kun ganske enkelte blev ved at drive og blev derfor heller ikke til noget. Dog vecd jeg ikke, at nogen af dem gik helt til Grunde eller endte i Elendighed. Det var de to Yderligheder. Den største Del af os læste med passende Flid, inddelte sin Tid ordentligt og havde tilstrækkelig Frihed til at nyde Livet indenfor de for os afstukne Grændser. Det var i en vis Forstand Kjærnetropperne, dem, der gav Regensen sit Præg. Blandt dem fandtes mange prægtige unge Mennesker. Man kan vel nok sige, at de Heste var velbegavede Folk. Det var jo ikke enhver Student, der kunde blive Regensianer. Man maatte have god Character til Artium og Philosophi- cum, Attest for Flid og sædelig Vandel, foruden at man maatte være tilstrækkelig fattig, d. v. s. ufor­ muende. Man var altsaa hverken forvænt eller blaseret. Lad os nu engang tage Plads under det store Træ, paa den runde Bænk, som omgiver Træet, og se paa Regensianerne fra 1858—62. Vi faa dem ikke alle at se, blot dem, som paa en vis Maade dan­ nede Eliten, dem, som man særligt maatte lægge Mærke til og som tildels var de toneangivende. Der sidder under de smaa Lindetræer ved det lange Bord en lille Student med et tæt Skæg, en lille rød, broderet Hue paa Hovedet og en Slobrok, der har kjendt bedre Dage; nu er den meget med­ taget. Fortil er den paa flere Steder repareret ved Broderier med fint Seglgarn. Det har ikke kunnet