Regensen_1858-62

80

lade sig gjøre bagtil. Der mangler det Parti, som ogsaa Don Hanudos Kjole manglede. Det er hvad man med et Navn, som ikke altid passede, kaldte tFlidsattest». Hans Øie straaler af Liv og han hen­ ter store Røgskyer op af sin lange Pibe og blæser dem ud i Luften med synligt Velbehag. Det er Wichmand. Han er nu Toldinspecteur i Odense. Han sidder og taler med et ualmindeligt smukt Menneske med et melankolsk Udtryk i sit fine An­ sigt. Det er Nicolai Brun. Han døde ung. Lige- overfor dem sidder en høi anseelig Skikkelse med et stort, sort Fuldskæg og mørke Øine, der ligesom smile ud gjennem hans Pincenez. Denne Pincenez forlod ham aldrig. Man sagde, at han ogsaa sov med den paa Næsen. Det er Peter Olaf Benzon. Han havde som Underlæge været med et af Orlogs­ skibene i Vestindien og var saaledes den mest be- reiste af os. Det gav ham Relief. Men han var tillige Digter, Forfatter bl. a. til den smukke Sang: «Jeg satte mig en Aften under Gaardens Lind, Bladene spire og falde, Da hvisked det saa lønligt i Øret mig ind: See, Linden beskygger os alle. Han var en livsglad og hjertensgod Fyr. Han døde ogsaa tidligt. — Ved Siden af ham sidder hans Contubernal Balduin Sørensen. Om ham kunde man ikke sige, at han var smuk, men hans Ansigt glemmer man ikke let. Ogsaa han havde en poetisk Aare. Han og P. O. Benzon kunde tale sammen paa rimende Alexandrinere. Balduin blev Læge i Grønland, hvor han var i mange Aar. Senere vendte han tilbage og blev Districtslæge. Ogsaa han er død. — Saa sidder der en høi, mørkhaaret Theo- logus og morer sig øiensynligt over at høre paa