Regensen_1858-62

lige eller yderliggaaende Partier. Det var en stor Lykke. Thi intet er saa vel skikket til at avle Uvenskab og .Splittelse som Politik, naar Meningerne staae skarpt overfor hinanden. Heller ikke Literaturen gav Anledning til Tve­ dragt. Vi var fornøiede, naar en af vore gamle Digtere, Christian Winther, Hertz, H. C. Andersen, Paludan-Møller o. s. v. udgav en ny Bog. Der var endnu ingen «Gjennembrudsmænd». Snarere gav Skuespilkunsten nogen Leilighed til Disput. Der var der dog to Partier, det Heibergske og det Anti-Heibergske. Jeg troer nok, at de fleste af os sluttede sig til det Heibergske. Denne Spalt­ ning i det Dramatiske antog undertiden en noget skarp Form og førte til Udpibninger i Theatret. Men det var dog ikke særligt fra Regensen at dette kom. Det var fra Studenterforeningen, om end nogle af os ogsaa tog Del deri. Men mange var det ikke, da de fleste af os ikke havde Raad til at komme ret meget i Theatret. Hvad Theologien angaar, havde det Søren Kirke- gaardske Børe lagt sig. Grundtvigianerne var frede­ lige og rare Mennesker, som man let kom tilrette med. Af disse forskjellige Grunde, og fordi vi selv var meget fornøielige var Livet paa Læsestuen ogsaa fornøieligt. Vi var tilfredse med som vi havde det og det forekom os, at «Livet overhovedet» var en fortræffelig Indretning. Verden laae lys for os.

Medens Læsestuen om Vinteren og i daarligt Veir var vort Tilholdssted, var Gaarden det under gunstige Vejrforhold.