Regensen_1858-62

68 som Keiser stod i sin fulde Giands. Den russiske Bjørn var lænket. Saa kom Touren til den anden reactionaire Stormagt Østerrig. Italien skulde be­ fries. Disse Begivenheder lagde stærkt Beslag paa os, ikke saa meget fordi vi vare klogere paa den store Politik end paa den dansk-tydske Strid eller paa den indre Politik, men fordi det af Napoleon III protegerede Nationalitetsprincip begeistrede os. Ita­ liens Frihedshelte og Martyrer, Silvio Pellico, Maz- zini, Garibaldi og alle de andre Navne, som den­ gang svirrede i Luften, opfyldte os. Der var jo i en Periode af Napoleon III’s Begjeringstid noget, som mindede om Napoleon den Store. Det var den store Keisers Aand, der gik igjen, om end kun som en Skygge. Vi overvurderede Napoleon III; men det var ganske rimeligt, og det var der flere, der gjorde. Han havde erklæret Wienertractaterne af 1815 Krig, disse Tractater, der lænkede den Fri hed, som den store franske Revolution havde bragt, og satte det russisk-prcussisk-østerrigske reactionaire Regimente i Høisædet, det Regimente, der behand­ lede Nationerne som Kvægflokke, der kunde for­ deles efter Tal for at vedligeholde Ligevagten. Na­ poleon III stod for os som en Folkenes Befrier, en Retfærdighedens Ridder. Tanken om Italiens Enhed opflammede os i høieste Grad. Der var endogsaa nogle af os, der speculerede paa at gaa i fransk eller italiensk Krigs­ tjeneste for at komme til at kjæmpe for de store Ideer. Det var jo ogsaa rigtigt smukt, men heldigt var det, at der stillede sig «practiske Vanskeligheder», som Professor Gram sagde, i Veien. Det vilde nemlig ikke være os muligt at skaffe de Penge til- veic, som var nødvendige til denne Plans Gjennem- førelse. Det kunde nemlig ikke antages, at den