Regensen_1858-62

58

Tjeneste at spille denne forøvrigt lette lille Koile, hvor der næsten ikke var noget at sige. — Det blev tilfældigvis mig, der fik denne Commission. Der var dem, der fraraadede mig det, i den Tro, al Lårus Bløndal vilde blive meget vred. Det var en overflødig Frygt: Det gik udmærket. Jeg indfandt mig hos Lårus Bløndal paa hans Værelse paa 4. Gang. Han tog venligt imod mig og jeg tog Plads ligeoverfor denne prægtige, kjæmpe- stærke Skikkelse. Medens jeg med al den bedaa- rende Veltalenhed, som jeg var i Stand til at ud­ folde, udviklede mit Ærinde for ham, sad han ganske taus og hørte efter. Da jeg endelig standsede, sagde han, at, naar han bad sig fritaget for den ham til­ tænkte Ære at spille Comedie, saa var det ikke af Uvillighed, men fordi at han var vis paa, at han paa ingen Maade kunde paatage sig, selv den aller- simpleste, Bolle. Det hjalp ikke alt hvad jeg an­ førte for at overtale ham; han lo og rystede paa Hovedet. Saa spurgte jeg ham, om der da ikke var en af de andre Islændere, som han kunde faa til at paatage sig Bollen. Vi vilde helst have en Islænder dertil. Men heller ikke det vilde Lårus indlade sig paa. Det var mig en Skuffelse. Jeg ærgrede mig ved Tanken om at skulde vende tilbage med uforrettet Sag til de andre, især da jeg havde næret saa stor Tillid til. at jeg skulde sætte Sagen igjennem. Saa tog jeg Mod til mig og sagde ganske lige­ frem til Lårus, at mit egentlige Ærinde ikke var det med den Comedie, men at det, vi vilde, var at tilvejebringe et godt og broderligt Forhold mellem os og Islænderne. Vi var kjede af, at vi levede der i det samme Hus og under samme Vilkaar og dog var saa fremmede for hinanden. Det maatte have en Ende. Vi vilde vise vore islandske Kam-