Regensen_1858-62

46

han hentede sin Giands fra en stor Brodér. Han var nemlig en yngre Broder til den i sin Tid saa navnkundige Professor i Filosofi Rasmus Nielsen. Glandsen fra den store Broder kastede et vist inter­ essant Skjær over Erik Frisenberg Nielsen. Han var selv ingen Sol. Han var kun som det mørke Himmellegeme, Maanen, der laaner sit Lys fra So­ len. Sandt at sige, var han en temmelig ubetydelig Mand, og man kan heller ikke sige, at han præten­ derede at være mere. Han var candidatus philo- sophiæ og ernærede sig smaat som Manuducteur til examen philosophicum. En Del unge og uerfarne Russer troede, at de vilde slippe lettere gjennem Examinationen i Propædeutik, naar de lod sig ma­ nuducere af ham. Det var forresten en stor Vild­ farelse. Man maa lade Professor Rasmus Nielsen, at han ved Examen ikke paa nogen Maade lod sig paavirke af, om Examinanden havde benyttet Bro­ derens Veiledning, Erik Frisenberg Nielsen, der sædvanligt blot kaldtes Erik Frisenberg, holdt meget af at docere Filosofi i Regensgaarden for hvem, der gad høre paa ham. Men de fleste morede sig med at gjøre sig lystige paa hans Bekostning. Han« blev aldrig vred over det og var i det Hele et rigtig rart, skik­ keligt Menneske med en ualmindelig stor Portion Naivetet. Der var noget snurrigt ved barn, der gjorde at man ikke tog ham alvorligt. — Pludseligt erfarede man, at Erik Frisenberg vilde tage den filosofiske Doctorgrad og at hans Afhandling var antaget af det filosofiske Facultet. — Det skulde han ikke have gjort. — Hans Afhandling var nok meget tynd. Man mente at hans Doctorgrad skulde trumfes igennem og at Rasmus Nielsens ansete Navn var for godt til at bruges som Løftestang, for at en saadan Ubetydelighed som Erik Frisenberg skulde