Regensen_1858-62

45

Men dens Broder, han, tor hvis Skyld den blev til, er næsten glemt. Det er ikke hans Feil; han kunde ikke gjøre ved, at han ikke blev til mere end det, hans Evner tillod ham. Man har saa ofte sect to Brødre, af hvilke den ene blev stor og herømt, og den anden blev lille og ubekjendt. Professor Ussing havde Ret, da han ved Festen paa Lindens hundrede Aars Jubilæumsdag udtalte: «Lindens Plantning er en af de Foranstaltninger, der efterhaanden omskabte Regensen og forvandlede Regensianerne fra Ligbærere og Svirebrodre til dan­ nede Mennesker og Fostersønner, som Universitetet kan have Ære af,» — og Pastor Hostrup sagde ved samme Lejlighed: «Linden er Stammen for hele Regensen. Falder Linden, falder ogsaa den gamle Gaard.» Forøvrigt var der ogsaa en Del Andre, der havde deres daglige Gang i Regensgaarden, uden at være privilegerede. Det . var fornemmelig forhen­ værende Regensianere, som nu savnede Regensen og derfor jevnligt kom derind, for at passiare med Venner, der endnu nød godt af den, eller blot for at sidde paa deres gamle Plads under Træerne. Disse Academikere vedblev dog almindeligvis ikke længe med deres Besøg. Efterhaanden som deres gamle Kammerater forlod Regensen, blev de borte. Men der var dog enkelte, der blev ved at komme i en længere Aarrække, fordetmeste Folk, som ikke havde meget at bestille. Blandt disse erindres sær­ ligt Erik Frisenberg Nielsen. Om han nogensinde havde været Regensianer, veed jeg ikke. Ogsaa