Regensen_1858-62

24 Herved forandredes Regcnsens hidtilværende Be­ tydning som Centrum for den academiske Ungdom. Gjennem Tyverne og Trediverne tabte Regensens Indflydelse sig. I Fyrrerne udviklede der sig en ny Aand paa Regensen. Denne Aands høitbegavede og elskelige unge Talsmand var Hostrup. Faa Regensen skrev han «Gjenboerne». Man behøver blot at læse dette Mesterværk, for at forstaa denne nye Aand. «Den hostrupske Student» er ikke skabt af Hostrup, men han er skildret af ham saaledes at han staar lys­ levende for os som den dannede, lyriske, fintfølende, muntre og freidige Yngling, der med samme Lethed bedaarer Kobbersmedfamilien, Lieutenant von Bud- dinge og Smedesvendene. Saa kom det mærkværdige Aar 1848 med den stærke Opblussen af national Begeistring under Krigen imod fremmed Vold, med Glæden over den vundne Frihed og Stoltheden over den vundne Seir. Den hostrupske Student var ikke derfor død. Han fik mere Mandighed, mere Handlekraft. Det var ikke længere Studenterne, de store Opgavers Løsning hvilede paa. Det var Fol\et selv. Men de Mænd, som i Halvtredserne ledede Udviklingen, var for en stor Del Mænd, der havde hørt Studenter­ verdenen til. Der havde de tjent deres første smaa Sporer. Studenternes politiske Betydning var forbi. Disse, de nærmest foregaaende Decenniers to fremherskende Retninger, nemlig den politiske, re­ præsenteret af Floug og den lyriske, repræsenteret af Hostrup, smæltede sammen og frembragte den Slags Regensianere, som tilhørte Slutningen af Halv­ tredserne og Begyndelsen af Tredserne. De var ikke særdeles udprægede, da der ovenpaa de stærkt bevægede Perioders Action med Naturnødvendighed