Regensen_1858-62

25

fulgte en Reaction i Form af aandelig Hvile. Begge de tidligere Strømninger havde culmineret. Man nød nu Frugten af dem. En saadan Periode frembringer ikke noget nyt. Det var en fredelig Tid. Man kjendte ikke andre Fjender end Tyskerne. Forholdet til Militairstan- den var nu helt forandret. Krigen havde viist, at vor Armee nu var national. Den havde udviklet en Tapperhed og Dygtighed, som stillede den høit og man kan sige, at den og Studenterne nu havde blandet Blod med hinanden. De mange acadcmiske Borgere, der frivilligt var gaaet med i Krigen og var avancerede til Officerer, havde tilført Mllitair- standen et udmærket Stof. Bevidstheden om, at der forestod, før eller senere, en ny Krig med Tysk­ land, medførte at Officersstanden bevarede sin vel­ erhvervede Prestige og den vedblev at faa stærk Tilgang fra alle Samfundsclasser. Naar nu alligevel Regensianerne er vedblevne at bestaa som et særegent lille Samfund, saa skyl­ des det den Omstændighed, at de have vidst at be­ vare og frede om den Tradition, der igjennem et Tidsrum af langt over tohundrede Aar har udviklet sig i den gande Gaard. Det er endnu, som Ploug skrev i 1846: «Det er det samme Liv, men ei de samme,

«Det gamle Stykke, men en anden Act, «Et skiftet Indhold i en arvet Ramme, «Og yngre Slægter i en Fortids Dragt.»

Naar jeg nu vil søge at give et Billede af Livet paa Regensen i de fire Aar, 1858—62, da jeg var Alumnus paa den gamle Gaard, da vil jeg ikke