Regensen_1858-62

15

ren har nok opgivet den Sag og gjort sig fortrolig med den Tanke, at lade Taarnet staae, hvor det staaer og hvor Kong Christian IV satte det. Store Ildebrande, Bombardementer, Byggeraserier og Speculationsperioder have gjentagne Gange hærget det Danske Higes ærværdige, gamle Hovedstad. Ilden, Bomberne og Byggespeculanternes Murbrækkere have ryddet Kjøbenhavn for gamle maleriske Bygninger, saa at Byen er fattigere paa den Slags Minder om ældre Dage end de Heste andre Hovedstæder. At alt gammelt Snavs kommer bort, er godt nok. Men det Gamle, som er smukt og godt, det skal man holde paa og bevare, selv om det staaer lidt i Veien. Til det hører Begensen. Det indrømmes nu, at der ingen Nødvendighed er for at rive den ned. Man kan meget godt passere mellem den og Runde- taarn med lidt Forsigtighed. Der skeer ikke flere Ulykker der end alle andre Steder. Man bliver lettere kjørt over paa Raadhuspladsen eller Kongens Nytorv. Det er sikkert nok. I en stor Byes Færdsel skeer der altid Ulykker, men de aller fleste af dem ere begrundede i andre Omstændigheder end Pladsmangel. Lad os haabe, at den gamle smukke Regens i fornyet og udvidet Skikkelse sammen med Runde- taarn maa blive staaende saalænge den kan staa paa sine Ben. Regensen hører ikke Kjøbenhavn alene til. Rundt om i Landet sidde Præster, juridiske Embedsmænd, Læger, Skolemænd og Folk i mangfoldige andre Stillinger, for hvem Regensen i deres unge Dage i lang Tid var et Hjem, som endnu er dem lige saa kjært som deres Barndoms Hjem.

Made with