Regensen_1858-62

14

sigt. Der er en Ro i den, som ikke engang de to elektriske Buelamper ud imod Kjøbmagergade forman at bryde. De gloer, som om de vilde bede om Forladelse, fordi de sidde der som en Anachronisme. Og saa inde i Gaarden! Kan man tænke sig noget mere elskeligt end denne, af den gamle Kjæmpelind overskyggede Gaard? Den gamle Lind staar der som en Grandpapa for de ideligt vekslende Slægter af unge Studenter. Den er et ligesaa integrerende Led af Begrebet Regensen som selve Murene, som selve Provsten, Viceprovsten og Klokkeren. Man kan ikke tænke paa Regensen, uden ogsaa at tænke paa Linden. Der staaer ogsaa andre, yngre og mindre Lindetræer derinde. De ere meget smukke og ingenlunde Yng­ linge, de gjøre deres Nytte og bidrage deres til Gaardens Skjønhed, hvad ogsaa de prægtige gamle Vinranker gjøre. Men de ere kun smaa Børn ved ved Siden af den store, ærværdige Lind. «Men Regensen staaer i Vejen for Færdselen», har man sagt, — «der skeer Ulykkestilfælde, fordi der er for lidt Plads mellem den og Rundetaarn». Saa var der engang for ikke længe siden en Inge- nieur, som sagde, at det var den nemmeste Ting af Verden, at tage og Hytte Rundetaarn lidt hen til den ene Side for at gjøre Plads. Vi, saatel gamle som unge, Regensianere kunne godt lide denne Ingenieur. Han er bestemt en rar Mand. Han vilde nemlig redde Regensen. Men Ideen slog ikke an. Folk mente, at det vist var bedst at lade Rundetaarn staae der, hvor det hidtil havde staaet. Ingenieuren havde vel Uret og Folk Ret. Taarnet maa blive staaende. Det horer forresten med til Regensen paa en vis Maade. Ligesaavel som Lindens herlige Krone er Gaardens Pryd. ligesaavel er Rundetaarn det som det staaer der og rager op over Tagene og kigger ned paa Regensen og dens unge Beboere. Ingenieu-