Regensen_1858-62

100 Men sige imellem polisk til Din Kvinde: Jo Mutter, vi leved sgu godt derinde.

Julegildet var meget morsomt og temmelig stor­ artet efter vore Forhold, Provsten og Viceprovsten afhentedes af Comitéen og tog Del i Gildet fra først til sidst. Professor Gram bidrog ved sin store Elsk­ værdighed meget til Festens gode Forløb. Det var lidt vanskeligere med gamle Fabricius, fordi han var saa døv. Men han morede sig vistnok allige­ vel, blot ved at sidde og se paa det. Naar man var alene med ham, kunde man til Nød brøle saa høit, at han kunde forstaa det. Men hvor der var Støi og mange talte i Munden paa hinanden, vilde det være haabløst at prøve paa mundtlig Meddelelse til ham. Comedien morede ham altid. Det sagde han idetmindste bagefter. Han skal i sine unge Dage have været en udmærket Skuespiller og havde ogsaa selv skrevet nogle Studentercomedier. Jeg mindes ikke, at det ved noget Gilde er hændet, at nogen i høi Grad drak for meget. Na­ turligvis oplivedes vi, endogsaa ret betydeligt. Stem­ ningen var oppe, høit oppe, men fuld i en gene­ rende Grad blev ingen. Vi hør roses derfor. Fyl- deri ansaae vi for væmmeligt og hvis det var skeet for nogen af os at blive ækelt fuld, vilde det have været en slem Plet paa ham. Men det maa ogsaa erkjendes, at den Punch, vi fik, var af en meget let Beskaffenhed, godt tilsat med Vand, saa at vi kunde drikke anselige Kvantiteter af den, uden at den overvældede os. Til Aftensmaden fik vi en billig Rødvin, som Vinhandleren allerede havde blan­ det saa godt med Vand, at den ikke kunde gjøre Fortræd. Snaps, Cognac eller Rom fik vi ikke. Whisky var aldeles ukjendt. Toddy holdt vi ikke af. Desuden var Provstens Nærværelse en absolut