Regensen_1858-62

101

Hindring for at nogen vilde vise sig fra en uheldig Side. Gilderne, forsaavidt de holdtes paa Regensen, holdt op i skikkelig Tid, hvad der ikke altid var Tilfældet med de Gilder, der blev holdt ude. Vi havde engang et Gilde, som blev holdt hos Hallebye i Frederiksberg Allégade. Der var meget morsomt og vi var saa fornøjede, at Tiden løb fra os. Vi opdagede, at Natten var svunden og Dagen i Be­ greb med at bryde frem. Saa vandrede vi ind til Byen i den gladeste Stemning. Da vi gik op ad Kjøbmagcrgade og den tidlige Morgens Stilhed kun afbrødes af Lyden af vore Skridt henover de store hvælvede Rendestensbrædter, og vi var komne til Hjørnet af Skindergade, der, hvor Vinhandler Prægel, paa det Hjørne, der kaldes Himmerig, havde sin Vinkjælder, sprang en af os, nemlig Wichmand, op og slog med sin Stok til en af Træ udskaaren, kjødfarvet Engel, der i sine buttede Arme knugede to store, ligeledes af Træ udskaarne, forgyldte Vin- drueklasser ind imod sin trinde Mave. Det var i et Overmaal af Livsglæde og Livskraft at Wichmand ønskede at sætte Liv i denne Engel og opmuntre den ved at sætte den i en svingende Bevægelse. Men han gjorde det for voldsomt, saa at Engelen svingede ud af den Krog, hvori den hang og, efter at have dreiet sig et Par Gange rundt i Luften, med et dundrende Brag faldt ned paa det store Rendestensbrædt. Dette Brædt virkede som en Sang­ bund, Lyden af Englens Fald var som et drønende Kanonskud. Det livsglade Udtryk i Wichmands An­ sigt veg for et Udtryk af Betuttelse over dette uven­ tede Bump. I ilsom Flugt styrtede vi alle afsted hen til Kannikestræde og slap ind igjennem Porten, uden at vi blev anholdt. Næste Formiddag, da vi havde sendt en Speider ud for at se til den faldne