Samling_af_Bestemmelser_1926-30_Register

1930.

550

Cirk. ang. Opvarmning af Kirker.

17 Nov. mere Varme et Rør afgiver, desto højere er Rørets Over- Nr. 150. fladetemperatur. I adskillige Tilfælde vil disse Rør kunne bringes op paa en Overfladetemperatur af ca. 130 Grader Celsius, hvilket imidlertid maa anses for højst uheldigt, og man har derfor anset det for naturligt for de elektriske Varmefladers Vedkommende at bestemme, at Overflade­ temperaturen ikke maa overstige den sædvanlige Tempera­ tur for Lavtryksdampanlægenes Ovne og Rør, ca. 100 Grader Celsius. 4. Det kan ikke tillades at anvende Kamrør ved elek­ triske Varmeanlæg. Ved flere af de elektriske Anlæg, som nu har været underkastet Prøve, findes anvendt Kamrør, d. v. s. saadanne Rør, som ved almindelige Varmeinstallationer benævnes Ribberør. For de almindelige Varmeanlægs Vedkommende er man imidlertid for adskillige Aar siden gaaet bort fra Anvendelsen af disse uhygiejniske Varmeflader, som ikke kan holdes rene. Da endvidere Overfladetemperaturen er større, og Ribberne sidder tættere paa de elektriske Kam- rør end paa de almindelige Ribberør, bør Kamrør ikke finde Anvendelse ved elektriske Opvarmningsanlæg i Kirkerne. 5. Anlægene bør beregnes saa store, at der under ugunstige Forhold i Løbet af 5 Timer kan opnaas en Temperaturstigning fra 0 Grader til 15 Grader Celsius, maalt paa Bænkene i Stole­ staderne overalt i Kirken. Efter de almindelige, nu anvendte Regler for Opvarm­ ningsanlæg i Kirkerne skal der efter 10 Timers Fyring kunne opnaas en Temperatur af 15 Grader Celsius i Bænkehøjde, altsaa en Temperaturstigning af gennemsnitlig 1,5 Grad Celsius i Timen. Ved de elektriske Anlæg, som indtil nu har været underkastet Prøve, har Temperaturstigningen ud­ gjort 3 å 4 Grader Celsius i Timen, og da det ved disse Anlæg er af særlig Betydning, at Opfyringstiden indskrænkes saa meget som muligt, bør der kunne opnaas mindst en dobbelt saa hurtig Temperaturstigning som ved andre Varmeanlæg, altsaa gennemsnitlig en Stigning af mindst 3 Grader Celsius