S_Punch_1880

219

ijobcbet ere meget fette at fomme paa ila n t meb. og ba jeg iffe fjettber meget tit K a n t (m it fatcgoriffe Im perativ er gaaet i Jpunbene for fænge fiben), faa bvog jeg ftvaj af Stcb tit en anben $ant af Unberberbetten. 5 ftterebe i tang Stfftanb fra bet ncefte Ubbalg Meb jeg op- mærffom paa en ufoebbantig Snorfen, fom føb mig i $Røbe, og ba jeg fom nærmere — jeg betjøbebe bare at gaa efter Spben — , fanot jeg en ftor S ort, ober tjbiffen føtgenbe 3nb- jfrift prangebe meb forgplbtc Sogftaber: Udvalget for Embedsmændenes Lønningsrevision. Den, som sover, synder ikke. beboerne i bette moerfetige IRtge tilbringe be tbPe Dinter i Døgnet meb at fobe og anbenbe be øbrige fice Diiner tit at anftitte upartiffe, fiiofoftffe og menneffefjærtige ^Betragtninger ober, bbør tibt ©mbebgmoenbene i bet £>ele taget beftitte for bereg Søn, pbor meget be burbe beftiDe, famt om, bbor meget bur- tigere atte Stateng Sltbeiber funbe gaae fra $aanben, berfom man bitbe befbemme ftg til at afjlebige atte Csmbeb§mænb og ' i bereg Steb tabe Sagerne bcførgeg af ftoifetingetg Ubbalg. Derfom SRintfteriet bare bitbe gaae inb paa bettne tptan. er bet * iffe ufanbfpnligt, at SSenftre oitbe gaa meb til at gjøre bttpbe- lige Snbrømmelfer i SRetning af Sønningerneg ftorbøielfe og ^ontortibeng gorfortelfe. iRoget ^orfiag bar bog enbnu iffe btebet fcerbigt i oenne R etning; tbi ba Sefotfningen er fcerbeleS energiff og iffe Ijolber af at fobe paa en tagen SBcflutning, foretræffer ben naturtigbig at fobe uben at tage Scjlutninger om nogetfompclft.

C l j r c f t e n %U \ m w n b c r j a r b i f k e I c i f t . ($ rit efter § o t» 23 e rg .) £ re b ie t a b U d , SRetfc g je n tte m U b b a lg e tte . jeg Ijabbe opfjotbt mig nogen Dib beb Sfofefagett, gtf bet op for mig, at jeg iffe funbe oente mig noget Ubbptte af famme og begab mig berfor igjeit ub paa fReife. $aa bennc Meb jeg SSibnc tit faa mange fpnberiige cg mærfetige Ding, at berfom jeg iffe fetb babbe feet bet, men fun port bet omtale af anbre, biibe jeg babe antaget beretningen for en af fie ire g re b e n g egne .'piftorier. D et forfte 2 anb, jeg fom inb i, bar U n ib e rfite tg « - u b b a fg e t. beboerne M * bare ju ft i Segreb meb at grafre en ftor og bpb ®rab, bborfor jeg troebe, at bet bar Ubbafget for Ejobenbabng Segrabelfcgboefen, jeg bar fommen inb i, feer ba ben 3tfbøbe iffe ffulbe foeggeg i inbbiet Sorb; men ba man fortalte m ig, at ben Slfbsbe bar ei ftorflag af bang Excellence $uitugm inifteren, ber iffe anfaaeg for at bcere titftrceffetig orthodox tit, at ban$ Sbrflag funbe fomme i djriftcn Sorb, Begreb jeg ftra j, bbab fianb jeg bar fommen i. — Snbbbggerne ber t fiflttbet b«be nceften afie ftrfantebe ^obeber og © ine. Det bar berfor intet Unber, at be troebe, bet runbe bar firfantet, og at be bomte atte, ber babbe et anbet Styn paa Sagerne, 4ii ftortabetfe af bereg SDfennefferettigbeber. DiSfe firfantebe

Ved a t «m untres lid t» erfarer H e r R ekruten, at i Fred Glæde Jæ gersborg-Husarer S ig ved s k y ld fri M u nterhed. M angt et Rap, som aabenbarør Enden med Forskræ kkelse. T il E ns T rø st man b lid t e rfa re r; D et var kun en «Vækkelse». D og nu bø r man ikke ekjændes, Om man klapper e lle r slaar, F or, naar Freden en Gang endes, Skal v i se, hvordan det gaar. D a det skal i K rig e n kjendes, Å t i Jægersborg A syl E r det godt, Soldaten vænnes T il med G lans a t ta ’e mod P ry g l.

E n O p m u n lr in g s a n s ta lt,

f ' X

( M l W J æ g e r s b o r g , i dine H a lle r E r der h y g g e lig t og ra rt l M ild man Tjenesten nok kalder, Og med E ette, det er k la rt, Skøndt lid t u n d e rlig t dot fald e r Os, afc sammes K jæ rne maa Søges væ senlig i S kaller, L u s sin g e r og ø jn e blaa. O nder S xe rcits og Springen Man t il G ym nasiikens T a rv Gaar K ekru tte rn e paa K lin g e n , Saa det gaar t il Ben og M a rv ; Men fo r Eesten tv iv le r ingen Om, a t s lig H udflettelse Maa betragtes — det er Tingen — Bare som en «Lettelse».

KLAMPEHBORG KONCERTSAL. L ø r d a g Aften K l. ^ gives en Koncert bestaaende af følgende Nummere: P R O G R A M : is t e A fd e lin g . 1. „Sltdbelsen“, Oratorium af H aydn. 2. Bøn af „Profeten“ af M eyerbeer. 3. Arie af „Jødinden“ af H a-L evy. 4. „Davids Sqjrssang“ («mellem Brødre kaldt den Lille»). 2 d e n A f d e lin g : r 5. Bøn af Operaen „Moses“. 6 . Sange af „Salomon og Sulamith“. 7. Potpourri af „Tempelherren og Jødinden“. S. Stor Finale af „Josef og hans Brødre“.

I