Forskønnelsen_1917-18

AF BYENS DAGBOG. GRUNDTVIGS MINDEKIRKE.

S JELDENT har der om et kunstnerisk A nliggen d e hersket en saa gennem ført E n ighed i alle Enkeltheder som om P. V . J e n s e n K l i n t s Grundtvigskirke. Lægmænd og Fag- mænd har uforbeholdent tilkendegivet deres Beundring for dette helstøbte nationale Stykke Arkitektur, der, som ingen nok saa fortræffelig og storslaaet Statue kunde gøre det, sym b o li­ serer det, Grundtvig har været for det danske Folk i sin H elhed. Im edens Grundtvig virkede — gennem 62 Aar — og læ n ge efter hans Død stod der Kampgny om hans Navn, han havde sit store religiøst- politiske Parti og sine bitre og lid en sk ab elige Modstandere. M eget af det han kæmpede for, er b lev etud en Frugt; men enhver D ansker bevidst eller ubevidst paavirket og præget af hans Virksomhed; B etegnelsen »Grundtvigianere« betyder nutildags nationalt og religiøst kun m eget lidt, om overhovedet nogetsom h elst, og de, der demonstrativt benytter denne B etegnelse som Kokarde og Skelnemærke, har ingen m oralsk Adkomst til at tilegn e sig Grundtvig som deres særlige Ejendom og Enhedsmærke. H an tilhører Danmark i første Række og iøvrigt h ele den skandinaviske Stamme, forsaavidt dennes nationale Følelser og Særpræg har fæ lles Oprindelse, — og den er i Stand til at stræbe efter et fæ lles Maal. Det var forsaavidt overflødigt at rej se Grundtvig et M onum ent; men M enneskene har nu een Gang en ub etvingelig Trang til at give deres sjæ lelige og aandelige Rørelser et syn ligt Udtryk, og det er denne Trang, der er Ophav til al Kunst, ligesom den er B etingelsen for al Kultur. Heri ligger den fu ldgyld ige Grund for det danske Folk til nu, da al Strid om Grundtvig er endt, at rejse ham et syn ligt M inde. Det kunde syn es en ret lig eg y ld ig Omstændighed, h v o r dette M inde rejstes. Det kunde rejses paa Christianshavn, hvor hans første V irksomhed faldt, det kunde rejses i T ilknytning til Vartov, som han i lan g Tid var knyttet til, det kunde staa paa Fyen, hvor hans særlige religiøse Syns- maade fandt sine fleste T ilhængere; der kan ikke næ vnes den Plet af Danmarks Jord, som ikke kunde afgive den passende Plads netop til dette Monument, fordi hans virkelige egentlige M onum ent hviler fast paa h ele det danske Folk og bæres af d et. Netop derfor har det været forholdsvis let at faa Landets Hovedstad, de'ts kulturelle M idtpunkt, fastslaaetsom det Sted, hvor M onum en tet skal rejses. Herom har der ingen Strid væ ret, herom er der fuld Enighed; men her hører Enighed en ogsaa op, og hvis den ikke oprettes, kan der rejse sig Vanskeligheder for Sagens G ennem førelse, som kan blive skæbnesvangre. Der er fremkommet m ange Forslag m. H. t., hvor M indekirken skulde lægges; først og frem mest er Christianshavns Vold blevet udpeget som en passende Plads i Næ rheden af det Sted, hvor Grundtvigs første Fremtræden foregik, og af denne Aarsag kunde der siges adskilligt til Fordel for dette Forslag. Men det er dog tvivlsom t, om just Naboskabet med de to chri-

stianshavnske Kirker vilde klæde den i saa fremtrædende Grad særprægede K lintske Kirke. Man har foreslaaet at læ gge den i Østre Anlæg der, hvor den n ye K ommuneskole vokser sig stor. Det gam le Banegaardsterræn er bragt i Forslag bl. a. med den Motivering, at den her vild e komm e til at ligge frit. Det er muligt, at man har Ret heri; m en egentlig lav B ebyggelse er der dog vel næppe nogen, der tænker sig i Forbindelse med det Terræn, og Grundene dér er ganske overordentlig kostbare, hvilket Ma­ gistrat og Borgerrepræsentation ikke helt kan lade ude af Betragtning. Det er i det h ele taget overordentlig let for den uansvarlige at udpege egnede Steder; og det er ogsaa et uhyre b ekvem t — og derhos billigt Standpunkt — at m elde sig fortrydelig, hvis det ikke netop bliver det Sted, den uansvarlige anser for det bed­ ste, der end elig væ lges af d e a n s v a r l i g e . A llerede i Maj var man paa ansvarlige Steder saa n ogen lund e bleven en ig om at bygge Kirken paa Bispebjerg, og som en af de første protesterede Valm enighedspræ st Pastor B r u - c k e r imod denne Tanke, fordi Pladsen efter hans M ening var for afsides; han ønsked e den helst anbragt inde i Byen eller, hvis dette ikke lod sig gøre, paa Christianshavns Vold. De Indvendinger af kunstnerisk og b ygningstek­ nisk Art, som kan rejses og er bleven rejst imod denne Plan, kommer Pastor Briicker let u d en om: »Klints Kirke er«, siger Pastor B., »groet op af den gam le danske Landsbykirke, den bunder dybt i en Fortid, som har den nøjeste Samm enhæng med den Tid, hv r K jøbenhavns Volde betød noget. Saa de to vil passe udmæ rket sammen«. D en historiske Samm enhæng im ellem de gam le Landsbykirker og K jøbenhavns Volde er dog vist et fo r spinkelt Grundlag for B estemm elsen af et M indesmærkes A nbringelse, og dertil kommer et Moment, som vi ikke har fundet tilstrækkelig pointeret i noget af de m ange Indlæg der er kommet frem, n em lig det, at der ikke paa noget af de foreslaa- ede Steder er m indste A n ledning til at bygge e n K irk e. I den indre By, Christianshavn indbefattet, hvis Indbyggerantal i de sidste Aartier er gaaet jævnt tilbage, er der Kirker nok. At bygge Grundtvigskirken m ed sin til Forsam lingshus indrettede Krypt paa det gam le K jøbenhavns Grund, vilde efter vor M ening være en Gentagelse af det M isgreb, som b levbegaaet, da man genopbyggede Nikolaj Kirke uden at gøre den til en virkelig Kirke, thi inde i Byen kunde der næppe skaffes nogen M enighed til den, og Kryptens Karakter som Forsam lingslokale kunde da nem t komme til at overskygge Kir­ ken som saadan. Bispebjerg ligger langt fra Byens Centrum , og den Indvending er gjort, at faa vilde faa Kirken at se der, idet K jøbenhavnerne ikke ofte har Ærinde derud. N uvel! det har de maaske ikke; men naar denne m onum entale B ygn ing bliver rejst der, kunde det jo være, at de fik Ærinde derud, og det vilde i mer end een H en seend e ikke skade. Det er i høj Grad tiltrængt, at M enneskestrømm en kan blive ledet 143