Forskønnelsen_1917-18

ser i sig selv, a t Foren ingen ex isterer, og a t den a rb e jd e r; m e n d e t e r l i d t — a ltfo r lidt i Fo rho ld til H ov ed sta dens Befolkning. Vi h a r tid ligere henstille t til vo re M ed lemm er a t væ re os behjæ lpelig m ed a t faa M ed lem san ta lle t forøget, og det e r ved saad ann e Lejligheder altid lykkedes os ved M ed lemm ernes fo rstaaen d e og væ rd ifu lde B istand a t fa a d rev e t Tallet nogle H u n d red e r i Vejret. Denne Gang sku lde det gæ rne lykkes os a t faa M ed lem san ta lle t fo rhø je t m ed adskillige T u s i n d e r . Som ande tsted s om ta lt vil vi i Fo rven tn ing om , a t de G aver, d e r som Følge a f Ju stitsm in iste rie ts Nægtelse a f Bevilling til A fho ldelse a f Bortlodning ikke h a r kun n e t anvendes efter den oprindelige Bestemmelse, ikke forlanges tilbage, fo re tage en Fo rde ling a f de p aagæ ldende Kunstgenstand e m .v . b land t vo re M ed lemm er i Fo rho ld til det Antal nye M edlem m er, de skaffer Foren ingen inden U d gangen a f M arts M aaned 1919. Hvis d e rfo r a l l e vo re M ed lemm er h v e rt fo r sit V edkomm ende vilde p a a v irke V enner og Bekendte til a t indm elde sig i Foreningen , n æ re r vi den sikre Forvisning, a t M ed lem stallet den 1. April 1919 e r vok se t fra 3100t i l . . . . ? E r det ubeskeden t a t sige — 10000? D ette Tal k a n naa s, m en det fo rud sæ tte r ganske v ist en kraftig M edv irkning fr a vo re M ed lemm ers Side. Tø r vi regne m ed den? Vi tro r det — fo rd i vi føler, a t det T ryk , som V e rd en sb rand en uden fo r vo re D øre h a r lag t p a a v o rt daglige Liv, nu e r ved a t svinde, og ford i vi føler, a t d e r i den Udvikling, d e r ven te r det danske Rige, dels ved den fore- s taaen d e Opfyldelse a f alle danskes na tion a le F o rhaabn inger, dels i m e rkan til og industrie l Retning, ogsaa vil væ re — og b ø r v æ r e —Mulighed fo r en m aa lb ev id st D y rke lse a f de k u l t u r e l l e Fo rm aa l, for hvilke bl. a. Fo reningen til H oved staden s Fo rskøn nelse kæm pe r.

e r tvungne til a t fæ rdes i Byens G ade r og d e rm ed nød t til a t se p a a de Huse, d e r beg ræ n se r dem , og p a a de Skilte, d e r e r anb rag t p a a Husene. Efter disse to O pg ave r k om m e r den, a t Foren in gen selv tag e r In itia tivet til og beko s te r sa ad an n e Ting, som k an b ryde Ensfo rm igheden og vede rkvæ ge Øjet. Vi tro r, a t Foreningens B estræbe lse r fo r a t løse disse Opgaver ikke h a r væ re t helt frugtesløse. Vi tro r, a t offentlige og p riva te Bygherrer a llerede nu, om end ikke fuldt bevidst, tag e r en Del H en syn til den even tuelle K ritik, som fra Foren ingen til H ov ed sta dens Fo rskønne lse ’s Side k an ven tes re tte t imod deres F o re tagende r, og h v ad den tred ie Opgave ang aa r, da e r det jo v itterligt, a t Foren ingen p a a forskellig M aade, som det ove rfo r Foren ingens M ed lemm er tu rd e væ re overflødigt h e r a t anføre, h a r b e v i s t s in E x i s t e n s . I Fo rho ld til de M idler, Foren ingen h a r h a ft a t ra a d e over, h a r den u d re tte t ganske overo rden tlig m eget; m en Foren ingens M idler s ta a r i nøjagtigt Fo rho ld til Foreningens M ed lem san tal. At dette gæ lder, h vo r Talen e r om Foren ingens Pengem idler, e r um idde lb a r t ind lysende, en Fordobling a f d isse vil sæ tte Foren ingen til H ov ed sta dens Forskønnelse i S tand til m ed endnu s tø rre K ra ft a t yde d irek te syn lige Bidrag til Byens Forskønne lse og til gennem H envendelse r til A lm enheden a t væ kke og vedligeholde Sansen fo r og F o rstaae lsen af, a t Byens Udseende er en Sag, d er a n g a a r o s a lle , sto re og sm aa . Men ogsaa den m o ra lske K raft, h vo rm ed Foren ingen sku lde p aav irke dem , p aa hvem det egen tlige og endelige A nsvar ligger, vil vokse m ed M edlem santallet, ja re t beset fo rholdsvis s tæ rk e re end dette. For Tiden e r M ed lem san ta lle t godt 3100 — 1/2 pCt. a f K jøbenhavns Ind byggeran tal. Det e r meget i S amm en ligning m ed 1897, da det v a r sunke t til 216, det e r meget i Forho ld til 1910, da det v a r steget til 1150, og disse Tal vi­

<©

142