DenDanskeMarine_1814-1848_I

259

HJULDAMPSKIBENE

Da opstod Tanken om Skruens Anvendelse.“ ------- Inden den næ rm ere Beskrivelse af de enkelte Skibe gives, skal et Par Forhold v ed rø rend e dem alle omtales. Skroget. Æ g ir , Slesvig og Dannebrog havde Jernskrog, medens alle de andres var af Træ . T ræ skibene var kobberforboltede, undtagen Ganges; om Mercur og Løwen haves ikke Oplysninger. Maskineriet. I om staaende Tabel findes de faglige Oplysninger, som har kunnet skaffes til Veje. For H estekraftens Vedkommende (HK.) bør lægges Mærke til, at det ikke e r den indicerede Hestekraft (I. H. K.), som er opført i Tabellen, men H estekraften saaledes som den beregnedes i Begyndelsen af Dampskibenes Anvendelse. Til at begynde med var Hjulene i uløselig Forbindelse med Maskinen, hvilket foraarsagede, n aa r Skibet skulde bevæges ved Sejl, at man for at formindske den Modstand, som de faststaaende Hjul vilde yde mod Frem- drivningen, aftog Skovlene fra den underste Del af Hjulene, i hvilket Øjemed Skovlene v a r fastgjort til Hjulstellet med let afskruelige Møttriker. Da dette naturligvis v a r et besværligt Arbejde, og kunde blive næ sten umuligt i høj Sø, fo rsynedes Hjulakslerne med et Koblingsapparat, hvorved Hjulene kunde sæ ttes ud af Forbindelse med Maskinen og rotere uafhængigt af denne. Et saadan t Koblingsapparat anbragtes første Gang i Hekla og derefter i de senere byggede Skibe. I alle Skibene laa Kedlerne agtenfor Maskinen, som Skik og Brug var den Gang, da Hjulene anbragtes noget foran Midten, Sejlføring. N aar undtages Dampskibe, som udelukkende benyttedes til F lodfart, var til at begynde med alle Hjulskibe, som fæ rdedes p aa aaben Sø, forsynet med Rejsning, d e r dog for de ikke oceangaaende Damperes Ved­ kommende m ere var beregnet paa at modarbejde Skibets Rulninger end til Fremdrivning; thi med Vinden foranfor tvæ rs var Sejlene snarere til Skade end Gavn ved at krænge Skibet over og derved influere uheldigt paa Hjulenes Virkning, idet det ene Hjul kom for dybt, det andet for lidt i Vandet, Fo r Hjulkrigsskibenes Vedkommende var Spørgsmaalet derimod et andet; her beholdt man en Sejlrejsning dels for Økonomiens Skyld for at kunne spare Kul, n aa r Skibet laa paa Station i Søen, dels for at kunne følge en Sejlskibs­ eskadre, og endelig som Gymnastikapparat for Mandskabet. Fo r den danske Marines Hjulskibe har de ovennævnte Grundsætninger ogsaa væ ret gældende for deres Udstyr med Sejl; alle de mindre Skibe, b e ­ stem te til Kongeyachter eller Postfart, havde kun Gaffel- og Stagsejl samt en 33*