DenDanskeMarine_1814-1848_I

258

SKIBSMATERIELLET 1814—48

skibet maatte anses uskikket til F a rt p aa det aabne Hav. Hjulkasserne, hed det, m aatte bortskylles, Hjulene m aatte lide, medens Mangelen p aa Støtte imod Søen i h aa rd t Vejr endog kunde antages at ville udsæ tte Skibet for Fare. 30 A ar efter se vi Dampskibet at krydse alle Have, Saagodtsom uden nogen Forand ring i den fremdrivende Krafts Anvendelse, alene ved Forøgelse af Skibenes Dimensioner og nogle D etail-Forbedringer, som fortsat Brug maatte paavise, se vi de to Verdensdele forenede ved en stedse tiltagende Dampskibsfart; vi se Europa og Indien bragte i Forbindelse med en Hurtig­ hed og en Regelmæssighed, som ved A a rhund rede ts Begyndelse vilde være bleven antaget for Hjernespind, ja, snart ville Dampskibs-Linier forene selv Klodens fjerneste Egne, og bringe Civilisationens Spirer til Punkter, hvor man uden dette Middel, endnu i M enneskealdere vilde have b e trag te t en Hval­ fangers eller et enkelt Handelsskibs Næ rvæ relse, som en ualmindelig Be­ givenhed. Orlogsfarten var im idlertid ikke, og kunde ei heller blive væsentligen be­ rø rt af denne Dampens mere og m ere udvidede Anvendelse; nogen gennem­ gribende Modifikation eller Omstyrtning af det bestaaende Søkrigs-System var, efter Forholdenes Beskaffenhed, ikke tænkelig. Vel opstod der Damp-Corvetter, D amp-Fregatter, men disse Benævnelser vare kun Navne, sn arere svarende til S tørrelse af Dimensioner, end til militair Kraft. Hjulene og Maskinernes Placering frembød Hindringer, som for Seiladsen p aa Havet vel viste sig at kunne overvindes, men som, for Tilveiebringelsen af nogen virkelig, kraftig Damp-Orlogsmand, ikke lode sig bortfjerne. Hjulene hindrede Bredsidens Be­ væbning, M askinerne maatte, hvormeget man end søgte at besky tte dem, dog stedse, indtil en vis Grad, forblive udsatte for F jendens Skud, Hovedbetin­ gelserne for militair S tyrke manglede, og Dampskibet maatte, under denne Form, forblive stillet i en undero rdnet Rolle som T ransportskib, eller som Auxiliair for Seilflaaden, uden nogensinde at kunne op træ de selvstændigt som F laadens Hovedstyrke, Anstrængelserne, der gjordes for at naae frem mod d ette Maal, vare ikke desm indre uhyre. Fo ruden betydelige Summer af det aarlige Budget, voterede Frankrig, mod Slutningen af LOUIS P hilippes Regiering, 93 Millioner Francs til Forøgelse af sin Dampstyrke. Dampflaaden voksede til flere end 100 Damp­ skibe, med en Kraft af henved 30,000 H este; Englands Anstrængelser vare endnu stø rre ; men Vanskelighederne ved selve System et lode sig ikke bort­ rydde : de stode som en Bom, ud over hvilken Udviklingen ikke kunde bane sig Vei.