PropforningenP_1894

saa været paa Fornøjelsestur med Propforeningen — det bildte man sig da ind. Man søgte jo nok at dæmme op for Selvejerkøretøjernes Lyster til at etablere Kaplob langs ad Landevejen, ved at træffe den vise Bestemmelse, at »Foreningens Vogn« altid skulde være i Spidsen af Kortegen; men Godmorgen, Madam Dick — enten man havde eget Køretøj eller man hos Lars Rullepølse havde lejet et, der skulde gaa for Selvejerkøretøj, fandt man sig skam ikke i saadanne Narrestreger fra Komitéen, i alt Fald ikke længere, end til man var forbi Viben&hus — saa, tju! Krikke, vil du løbe, og væk var Herskaberne! De skulde nok ikke køre Ligtur! Nu kommer den ordinære Generalforsamling den 28. Oktober paa »St. Thomas« med en Dagsorden paa 10 Punkter, den længste, der endnu er set. Bestyrelsen havde i Forvejen henvendt sig til dette Skrifts Forfatter og spurgt, om han var villig til al lade sig vælge til Formand, og da han var ung — om han var energisk, maa andre bedømme — lovede han at modtage Valget. Stor var derfor hans Forbavselse, da han paa Generalforsam­ lingen hørte C hr . H ansen i blomstrende Vendinger foreslaa en anden; men da denne absolul nægtede at modtage Valg, maatte C hr . H ansen op igen, og nu var det G erhardt N ielsens Tur at blive bragt i Forslag, og han valgtes, formodentlig i Mangel af andre Lysthavende. Da den nyvalgte Formand nogle Gange i Løbet af Aftenens Diskussion søgte at hævde, at Bestyrelsen maatte have nogenlunde frie Hænder og af og til arbejde paa eget Initiativ, traadte hans nye Kolleger indenfor Bestyrelsen op og belærte dette store Barn om, at Bestyrelsen var Nul og Niks og kun havde fuldstændigt at rette sig efter Medlemmernes Krav og gammel Tradition. C hr . H ansens Velkomsttale lyder ordret efter Forhandlings­ protokollen saaledes: »Ja, min kære Nielsen! Naar De nu er kommet i Bestyrelsen, lærer * De jo nok a t rette Dem for en stor Del efter, hvad Medlemmerne ønsker. De skal nok blive mør, og gaa r det galt, saa har vi før vist, a t vi kan faa en anden Formanda. Det var jo unægtelig nydelige Ord, og saa velmente! Aah, saa velmente! Svaret lød dog, vel sagtens til Bestyrelsens Bestyrtelse, i For­ handlingsprotokollens lakoniske Sprog: »Før om to Aar gaar jeg ikke!« Da enkelte Bestyrelsesmedlemmer hyppigt i Aftenens Løb gav 40