PropforningenP_1894

» Chr. Hansen bad Medlemmerne tænke over, om ikke Bestyrelsen kunde blive kontingentfri. Jørgensen syntes, al Hansens Forespørgsel var latterlig og mente ikke, at Medlemmerne var Bestyrelsen nogen Tak skyldig — — — « Fy — føj! De 1 Kr. 20 Øre, Kontingentet androg, synes J ør ­ gensen ikke, de gjorde Gavn for, men heller ikke nogen Tak burde de have. Det har aabenbart været en slem Kritikus, samme J ørgensen . En Sommerudflugt arrangeredes den 17. Juni pr. Vogn til Dronninggaard, hvor der spistes. Den Tids Udflugter foregik hovedsagelig pr. eget Køretøj. Dog lejede man gerne hos en Vognmand et Køretøj, der benævnedes »Foreningens Vogn«, og hvori de Deltagere, der ikke havde egen Befordring, tog Plads. Det var en Slags kørende Husvildeafdeling, da man ellers i Regelen gennem Forbindelser kunde sikre sig en Plads paa Selvejerkøretøjerne, hvad der jo absolut var mest stands­ mæssigt, og hvorfra man beklagende saa Passagererne paa 12- Mands Befordringen, som dog ogsaa jævnligt kom lil at transpor­ tere baade en og to Personer mere end det normale Antal; og saa var det absolut ingen behagelig Maade at komme i Skoven paa, idet det gerne tog nogen Tid, efter at man var kommet til Bestemmelsesstedet, inden man fik sine fladtraadte Tæer og ind­ trykkede Ribben bragt i Lave igen. En anden Ubehagelighed var, at denne store og gerne over­ belastede Karosse just ikke skød nogen synderlig stærk Fart ud ad Landevejen, hvor den snart sakkede agter ud for de lettere Selv­ ejerkøretøjer, der jo for det meste var betydelig bedre forspændt og derfor kunde komme noget hurtigere af Sted, end Forenings- vognen med de aldrende Øg. At dens ulykkelige Passagerer derfor, foruden de allerede lidte Kvaler, ogsaa blev stillet overfor Ubehageligheder som snavset Vaskevand og pjaskvaade Haandklæder, hvilke Ting Selvejerne selvfølgelig havde benyttet først, gjorde dem just heller ikke videre feststemte. Og betænk saa at gøre en Tur fra Enghaveplads eller St. Hans Torv til Dronninggaard paa et saadant Marterinstrument, ja og saa oven i Købet at maatte betale for det. Ja — Mennesket er en løjerlig Skabning. Hjemturen kunde bedre gaa an, da var man saa dvask, træt og udmattet, at alt var En saa uendelig ligegyldigt, bare man kom hjem. Dagen efter var man som mørbanket, men man havde jo og- 39