ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
tydelige barokke Træk — den Dag i Dag en Pryd for det ærværdige Marineanlæg. Men med Danneskiolds Bortgang sk r in la g d e s re t h u r tig t T a n k e n om M a tr o sb y e n . Ogsaa i andre Kvarterer af Byen end de her omtalte, gjorde Barokkiseringen af København sig pletvis gæ l dende gennem anselige Patricierhuse og fornemme P a læer.65) Og i Kgs. Nytorvs Fortsæ ttelse mod Syd — Større Stræde — paabegyndte Fillip de Lange 1738 et monum entalt Bygningsværk paa Gammelholmsiden, Ma rinens Hovedmagasin med den høje Midtpavillon som Point de Vue for Enden af dette Stræde, der i Forvejen havde andre anselige Bygninger, hørende til Gammel- hohn. Atter her møder man Trangen til at give S lots holm en værdige Omgivelser. T idens Forkærlighed for ved grandiose Monumenter at m idtsam le Pladser gjorde sig ogsaa gældende i Chri stian VI’s Dage og med Kongen selv som Ophavsmand — i al Fald til den Rytterstatue, han vilde rejse for sin Fader — hvor, vides ganske vist ikke.66) Heller ikke et andet Monument blev til V irkelighed. Det var Marcus Tuschers mærkelige, om den senere Frihedsstøtte m in dende Monument over Branden 1728; det skulde rejses paa „Mønsterpladsen“ i Amalienborgkvarteret.67) I Christian VI’s København færdedes Ludvig Holberg i sine ældre Aar. Men denne store Stadssatyrikus, der ellers havde et skarpt B lik for Mangler og U fuldkom menheder, lader aldrig et m isfornøjet Ord falde om denne By, i hvilken han jo forøvrigt ogsaa befandt sig saa godt. Hans Indstilling var selvsagt Barokkens, han G5) C. E llin g : P a læ er og P a tr ic ie r h u se fra R o co cco tid en , 1930. eø) E dv. H o lm : A nf. V. II, p. 326. 67) A fb ild e t i Fr. W e ilb a c h : A nf. V ., p. 88.
Made with FlippingBook