ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

208

V ilh. L orenzen

og med Torve, komponerede om et Gadekryds. Der er Skønhed og Kraft i dette Stykke Byplanarbejdes L in ie­ føringer, hvor den modne Barok endelig slaar helt igen ­ nem, sam tidig med at Projektet er funk tionelt rigtigt gennem tænkt. Ogsaa dette Projekt arbejder med de lange Perspektiver, men det havde været saa som saam ed Virkningerne i Virkeligheden, da alene Skibene i F laa- dens Leje har spærret for Udsigten. „Det funk tionelle trium ferer her, som overhovedet paa Holmen, over de ideale Tendenser“ (E llin g ). Men ikke desto m indre staar man her overfor et meget in teressant Byplanforsøg. At Danneskiold har Hovedæren for Projektet som Helhed, tør man gaa ud fra, og med Rette har man givet det Navnet „Den Danneskioldske P lan“, men Udformningen af selve Marinebyen mener E lling mulig kan tilskrives Danneskiolds nære Medarbejder, den dygtige F ortifika ­ tionsofficer, Tyskeren Chr. E. D. v. Otken, Chef for den holsten ske Fortifikationsetat. Saa storslaaet var den Danneskioldske P lan, at man ikke kan vente den fu lgt i sin Helhed. A llerede tidligt kom et Æ ndringsforslag frem. Men i et Par M enneske­ aldre blev det dog denne Plan, der kom til at bestemme Holmens Udformning og dens Bygningshistorie. Endnu 1749 har man ikke helt opgivet Grundtrækkene i P lanen af 1740 (Ktvk. 1942, T. XXXVIII). Af de ikke faa Bygninger, der opførtes i de følgende Aar, bør nævnes Nyholm s Hovedvagt 1744— 45. Den skulde „gøre Front lige imod Indgangen paa Holm en“, og festligt har dens kroneprydede Spir kunnet hilse den Ankommende paa lang A fstand. Langt betydeligere var dog Arsenalbygningerne, med den pompøse Mellemport, et Værk af F illip de Lange, der mulig ogsaa har haft med Hovedvagten at gøre. Da Danneskiold ved den nye Konges Tronbestigelse 1746 blev afskediget, havde han dog naaet at give Holmen et arkitektonisk Ansigt, med