PolitikensLevnedsløb

76 tragtning af medmenneskeligt Samliv. — — Af en saadan Befolkning kan der meget vel bringes noget brugbart ud . . . men der maa selvfølgelig da ikke kæles netop for de daarlige S id e r . Enten maa der med et energisk, enstemmigt Holdan ruskes op i den glidende Bevidsthed — hvis dette endnu er muligt — eller ogsaa maa Foraaret, som de Fintmærkende spaar os, bryde frem pludse­ lig og straks, saa at den ny Sol kan tørre Pløret hen. Sker intet af dette, er det lige saa vist, som om det allerede var sket, at Sprøjtet fra Smudset omkring os til den Grad gør Kjøbenhavns højere Lag beklik- kede, at de lavere hverken kan eller vil kendes ved dem, naar Solen en Gang bryder frem og belyser de­ res Smuds i al dets Elende. Ivar Berendseri.« Til dette vidste »Politiken« ikke rigtigt, hvad det skulde sige. Thi selve Studentersamfundets Formand — la crème de la crème — kunde man jo ikke godt tilintetgøre (som Professor Gertz) med et »Ganen er for høj«, »bundløs Uopdragenhed«, eller andet sær­ ligt susende. Stikke det i Lommen var nu ogsaa kedeligt.------- »Problemet løstes derfor endelig paa den Manér, at en af »Politiken«s Stabsofficerer — efter at man havde sovet paa Sagen — rykkede frem med en Spidsartikel, hvori det velvilligt hedder: »Sort Humør, kære Hr, Ivar Berendsen, ruinerer Mennesket. Lad os være noget mindre nervøse.« Og »Politiken« spægede igen sig selv, Taalte ikke »Erotik« i Spalterne. Foreløbig. Hvad den paa den anden Side ellers taalte i sin korte Munkeperiode, vil man f. Eks. kunne se af føl­ gende Citat (fra Hr, Cavlings Rejsebrev om »Hen­ rettelse paa Gaden, Morderen i Lænker, Bødlen og Bødlens Døtre«, 2S/2, 00.) :