PolitikensLevnedsløb

75

Theater klappede — officielt og in corpore. Dette var jo slemt; men Ugen efter blev det værre. Selve Stu­ dentersamfundets Formand rykkede nemlig frem med følgende Opsats, som »Politiken« maatte trykke 13/s,: »Om Borgerskab. — — En Presses Niveau har kun Betydning som Symptom; kommer dens Tone udenfor den Grænselinje, som Publikum ønsker at se den balancere paa, saa maa Tonen ændres. Det er Publikum, som er den stærkeste . . . som er an­ svarligt for, hvad der kan skrives i Bourgeoisiets Aviser, Og store Dele af det kjøbenhavnske Bourgeoisi gaar for Tiden omkring med udviskede Begreber om Tilladeligt og Utilladeligt. Der gaas paa Akkord med det Utilladelige; der siges og tænkes: Javist er det og det egentlig utilladeligt, men —; og man tror, der er et men, som kan gøre Tilladeligt og Utilladeligt flydende. Og Begreberne er ikke blot udviskede i Bedømmelsen af, hvad der skrives, men ogsaa i, hvad der gøres. Handlingens Tillade­ lighed sættes under Debat . . , en eventuel Tillade­ lighed af det absolut Utilladelige antydes. At en enkelts Bedømmelse af egne eller andres Handlinger mister Tilladelighedens paalidelige Vur­ deringsgrundlag, betyder, at denne enkelte er sam­ fundsmæssig abnorm; hændes det med en betragtelig Del af en Befolkning, betyder det, at den er paa det Skraaplan, som fører til Pøbel. Og hvis blot en Brøk­ del af Kjøbenhavns Borgerskab skatter til Pøbelag­ tigheden, er det ydmygende . . . . Det er vigtigt at faa sagt, at en pøbelagtig Presse kun trives, hvor dens Publikum selv, velklædt og muntert, er paa Vej mod Pøbelen. En Hovedstadsbefolkning som Kjøbenhavns glider ikke ned i Pløret af Lyst eller Trang, Særlig Kjø- benhavner-Bourgeois’en er ganske vist ikke Kulturens skønneste Prydplante, men med al sin godmodige Hjærnetræghed og lunt gemytlige Letbenethed for­ binder han dog en ganske velanstændig Grundbe­