PlytekniskeLæreanstalt

A. H. M. A N D R E A S E N

net opgives siden, og selvom den kun grunder sig på eksamenskarak­ terer, virker den forhåbentlig til at sikre læreanstalten en større evne­ rigdom hos dens studerende, men principielt ser man helst, at studiet gøres frit. Til belysning af forholdene i dag skal det anføres, at højskolen for tiden har ca. 2200 studerende, og der kan hvert år optages op mod 400 nye elever. Begrænsningen er alene bestemt af pladshensyn. En følge af den store tilgang af studerende var, at der måtte skaffes auditorieplads i de ældre bygninger ved Sølvtorvet. Ved at tage fra korridorerne og hvælve loftet op under tagspærene lykkedes det at forøge pladsen i de to store auditorier, så der nu kunne læses for indtil 400 ad gangen. Det siger sig selv, at en sådan undervisningsform frem- byder ringe muligheder for den personlige kontakt med læreren. Først ved 2. delsstudiet bliver der god mulighed for, at læreren kan få et personligt kendskab til den enkelte studerende. E fter den her givne fremstilling af studieforholdene kan vel en eller anden interesseret spørge: Ja , men hvordan former dagliglivet sig indenfor læreanstaltens mure ? En hel del vil han kunne få at vide af undervisningsskemaet, der gør rede for arten og tidspunkterne for afholdelse af de forskellige forelæsninger og øvelser. Også den beret­ ning, der udsendes hvert år, giver visse oplysninger, men i samme nøgterne form som den, vi kender fra »Statstidende«. Lad det her være sagt, at vi lærere føler det samme jag, den samme mangel på tid til fordybelse, som vel føles overalt i verden efter den sidste krig. At dyrke en hobby, i særdeleshed en hobby, der ikke umid­ delbart fremgår af ens faglige beskæftigelse, drømmer vist kun de fær­ reste om. De moderne kommunikationsmidler har indført et tempo, der forlanger, at man stadig må være på broen. Vi mærker tilfulde, at livet har bud til os, og at hver dag lægger nye opgaver på vort bord, og alt dette er måske kun godt. For den uindviede vil det måske synes mærkeligt, hvor relativt lidt kontakt de enkelte lærere ofte har ind­ byrdes, selvom de dag ud og dag ind lever dør om dør. Den mere sel­ skabelige omgangsform er der kun lidt tid til, og de fagområder, den enkelte kan dyrke, griber sjældent ind over hverandre, idet der ofte ligger eller kommer til at ligge store og nye fagområder derimellem,

32