PlytekniskeLæreanstalt

A. H. M. A N D R E A S E N

doktorgrad, og i de forløbne 25 år er denne erhvervet af ialt 70 perso­ ner (se fortegnelsen s. 276). I det sidste år er der fremkommet endnu en nydannelse af lignende art i form af den såkaldte tekniske licentiatgrad, som giver civilinge­ niørerne mulighed for ved læreanstalten at tilegne sig en videregående uddannelse, for hvilken der udstedes diplom. Den nye grad er udtryk for, at dens indehaver har indsigt i og modenhed til videnskabelig behandling af et ham forelagt teknisk-videnskabeligt problem. Denne nydannelse falder ganske i tråd med den udvikling, der har fundet sted ved de øvrige nordiske landes tekniske højskoler. Det er lærean­ staltens håb, at den foruden at muliggøre den videregående uddan­ nelse vil virke til, at dens betydelige værdier i form af erfaringer og kostbart materiel på denne måde vil blive udnyttet endnu bedre end hidtil til gavn for vort land, samt at der gives laboratorielederne bedre mulighed for at udøve den dem pålagte videnskabelige forskergerning. En landvinding, der tjener et lignende formål, er den oprettelse, der har fundet sted af universitetsadjunkt- og stipendiatstillinger (se senere). Hvad den almindelige eksamensordning og normalstudieplanen angår, har man på forskellig måde søgt at modvirke den forøgelse i belastningen af de studerende, som den tekniske udvikling nødvendig­ vis må fremkalde. Eksaminen er således blevet opdelt i et større antal prøver af mindre omfang end den tidligere såkaldte 1. og 2. del. Frem­ deles har man specificeret studiet således, at dette er gjort mere valg­ frit. Angående alle disse detailler vil det være naturligt at henvise til læreanstaltens program. Til den allerførste polytekniske læreanstalt blev der ikke råd til sær­ lige eller nye bygninger; den indrettedes i nogle tidligere professor­ boliger i Studiestræde og Skt. Peders Stræde, hvor nu Universitetskvæ- sturen og Studiegården ligger. Først i 1890 fik den under Julius Thom­ sens ægide sit nye kompleks ved Sølvtorvet. Ved denne lejlighed udvi­ dedes gulvarealet fra ca. 2.500 m2 til ca. 10.000 m2. I 1906 opførtes der yderligere her under G. A. Hagemann et maskin- og et elektro­ teknisk laboratorium samt en fløj for tegnestuer og kontorer og ende­ lig landmålerstationen i Hjortekær. Derved steg arealet til ca. 16.000 m2. I H. E Hannovers direktørtid lykkedes det yderligere at erhverve

2 6