PeterFrederikSuhm_1898
Peter Frederik Suhm.
428
nu dette, at Selskabet lever endnu, og at det omtrent et helt Aarhundrede igjennem har virket, idet det ved Hjælp af sin lille Kapital har kunnet og endnu kan opmuntre og hædre danske Forfattere, hvis Skrifter falde ind under Betegnelsen »det Skjønne,« og som have tildraget sig fortjent Opmærk somhed, — ligesom det i Aaret 1770 ved Hjælp af sin lille Kapital opmuntrede og hjalp Johannes Ewald i Anledning af hans »Rolf Krage.« Suhm skrev 1775 paa følgende Maade om »Rolf Krage« i sine kjøbenhavnske »Samlinger:«
H e r
e r
m e g e t
G e n i e ,
d e
g a m l e
S æ d e r
o g
S k i k k e
t e m m e l i g
v e l
f u l g t e ,
o g
d e n
b a r b a r i s k e
H e r o i s m u s
v e l
f o r e s t i l l e t .
S k a d e ,
a t
d e t
e j
e r
p a a
V e r s ,
a t
d e t
e j
u d g j ø r
n o k s o m
e e n
H a n d l i n g ,
a t
d e t
e g e n t l i g e n
h ø r e r
o p
m e d
d e n
t r e d i e
A k t ,
d a
R o l f
d ø e r ,
a t
G e v a r s
K a r a k t e r
e r
a l t
f o r
s l e t
f o r
e n
d y d i g
o g
v i s
M a n d ,
a t
H o t h e r s
e r
t v e t y d i g ,
a t
s l æ b e n d e
U d t r y k
o g
m a t t e
S t e d e r
a f b r y d e
a l t
f o r
o f t e
H a n d l i n g e n ,
n a a r
d e n
b ø r
v æ r e
h e f t i g s t ,
a t
S t r e g e r
f o r e k o m m e
f o r
o f t e ,
i
U t i d e ,
o g
u d e n
a t
b e t y d e
n o g e t .
D e r i m o d
e r e
R o l f ,
H i a l t e ,
R u d e ,
o g
S i g n e
f o r t r e f l i g e n
s k i l d r e d e .
B j a r k e
e r
k u n
m a a d e l i g ,
S k u l d
e r
a f s k y l i g
s o m
h u n
b ø r .
D e t
s y n e s
e j
r i m e l i g ,
a t
R u d e
s k u l d e
e j
h a v e
f u n d e t
L e j l i g h e d
a t
a d v a r e
R o l f ,
d a
h u n
v i d s t e
s a a
m e g e t
o m
F o r r æ d e r i e t .
F r ø
o g
F r e j r
g ' j ø r e s
u r e t t e l i g e n
t i l
t v e n d e
G u d e r ,
d a
d e
k u n
v a r e
e e n .
F r e j a
o g
F r i g g a
d e r i m o d ,
s o m
v a r e
t v e n d e ,
t i l
e e n .
H v i d s k j a l f s k r i v e s
a l l e v e g n e
i
S t e d e t
f o r H l i d s k j a l f .
Saa vist som det kan indrømmes, at Suhm var paa sin Plads i Videnskabernes Selskab, saa vist kan det paa den anden Side indrømmes, at han ikke var paa sin rette Plads i Selskabet til de skjønne Videnskaber. Thi interesserede han sig end for Poesi, for det danske Sprogs Renhed, Skjønhed og Styrke, Noget som det hørte til Selskabets Opgave at arbejde for, saa manglede han Kundskaber og Indsigt nok til at be dømme Skrifterne, der bleve forelagte dets Medlemmer, naar der skulde sees f. Ex. paa den metriske Behandling af Digtene, naar Planen i dem skulde prøves, og meget andet. Æsthetisk Kritiker i strengere Forstand var Suhm ikke; æsthetisk Dilet tant kan man i det Højeste kalde ham, og, seer man bort fra hans Nordiske Fortællinger, saa vidne hans andre digteriske Arbejder kun om en lille Digtersjæl. Det er derfor ikke med
Made with FlippingBook