PeterFrederikSuhm_1898
427
Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme.
min Dass gav det 1760, endnu forinden det havde udgivet Noget, »det smagende Selskab,« er blevet gjentaget mangfol dige Gange og altid har det rummet Spydighed; Selskabets Medlemmer kaldte han »vore nye danske Smagianere.« Det begyndte sin Virksomhed med i større Stil at efterfølge, hvad Holberg, Rostgaard, Pontoppidan vare begyndte med, nemlig at udsætte Prisopgaver; det bestod kun af en halv Snes Med lemmer, det levede et stille Liv og traadte kun frem ved sine Bekjendtgjøreiser i Aviserne* og ved de Samlinger af Skrifter, som det udgav i syv Bind fra 1761 til 1783. Men Utilfredshed med Selskahet har der hersket, og det, som vel især fremkaldte Misfornøjelse med det, var vist, at det virkede som en Slags æsthetisk Tribunal og ikke nøjedes med at bedømme, kritisere, men lagde Haand paa Forfatternes Arbejder, i det Hele fulgte en æsthetisk Grammatiks Regler, der betragtedes som det ene Rigtige. Mcicaulay har i sin Essay om Lord Byron interessant udviklet, hvilken Betydning Begrebet » correctness « har i Digtekunsten, og han har anvendt sine Betragtninger paa den engelske Digtning fra Tiden ved Midten af det 18. Aarhundrede, da denne Digtning stod lavt. Hans Udvikling kan i flere Retninger passe paa Forholdene i Danmark i Selskabets første Periode. Th i meget af dets »cor- rectnesss« gik ud paa Reglernes Iagttagelse, medens de digte riske Elementer, som Lidenskaben, Sjælen, Gnisten, Inspira tionen sætte i Bevægelse, betragtedes som Noget, der ikke kunde bringes ind under Lovene, som »correctness« foreskrev. Der manglede Frihed. Men der var den Forskjæl, at England havde havt udmærkede Digtere og ejede udmærkede Digte fra en tidligere Tid, medens Danmark ikke ejede saadanne fra en tidligere Tid, som den nye kunde lære af. Erindres dette, saa kan det vist siges, at »Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme« ikke virkede omsonst, thi ført af dygtige Mænd ledede det Digterne frem gjennem en Udvikling, som nød vendigvis maatte prøves, inden Kunsten herhjemme kunde faa Liv og bære Frugt og kunde paavirke de kommende Digtere til den gode, den rigtige Side. Saa forandrede Selskabet sin Plan, og det Mærkelige er
* I »Kjøbenhavns Vejviser« for 1774, S. 150, finder man dog anfort Nav nene paa Selskabets Medlemmer, undtagen de »fraværendes.«
Made with FlippingBook