PeterFrederikSuhm_1898

Det kgl. danske V idenskabernes Selskab.

4 1 3

Videnskabernes Selskab af 5. Oktober 1774. Suhm afgav en Gang følgende Votum: »Da Selskabet er frivilligt, saa bør det ej paalægge sig andre Love end det selv igjen kan ophæve; hvorfor jeg i Alt er enig med Hr. Konf. Raad Hielmstierne ; og finder jeg ikke, at det er nødvendigt, at gjøre Forslag og indsende dem til Kongen, om Videnskabernes Tarv i Almindelighed hos os; baade fordi Selskabet bør blive inden sin egen Cirkel, saa og fordi fast Intet herudi kan udrettes uden Penge.« Suhms Friheds- og Uafhængighedsfølelse kommer ret til Syne her, men han trængte ikke igjennem med sin Anskuelse. Efterat Hielmstierne, Selskabets Præsident, var død den 18. Juli 1780, modtog Selskabet en Kancelli-Skrivelse af 5. Au­ gust 1780, som tilmeldte det Kongens Resolution: at Selskabet skulde udmelde to af dets Medlemmer, som skulde modtage af den Afdødes Ro alle Selskabet tilhørende Effekter, Papirer og Regnskaber m. m., som fandtes i det, og hertil valgtes Luxdorph og Suhm, begge to den Afdødes bedste Venner. Kort efter, endnu i samme Aar, valgtes en Kommission, som skulde ordne Selskabets hele Penge- og Regnskabsvæsen, og et af Medlemmerne i denne Kommission blev Suhm. Dette førte til, at der blev udnævnt en bestandig Kasse-Kommission paa tre Medlemmer, og de første, der bleve valgte, vare Suhm, Erichsen og O. F. Muller; de holdt det lørste Møde den 17. Januar 1781. Ved et Reskript af 25. December 1767 skjænkede Kongen Selskabet en Sum af 800 Rdl., hvis Renter skulde anvendes som Belønninger for de bedste Afhandlinger, der maatte ind­ komme for visse af Selskabet udsatte Prisspørgsmaal i Historie, Fysik og Mathematik med derhen hørende Videnskaber. Det blev overdraget Luxdorph , Suhm og Carstens at foreslaa det første historiske Prisspørgsmaal. Da Selskabet 1792 deltes i Klasser, blev Suhm naturligvis Medlem af den historiske Klasse, og han har da baade før og efter dette sidst nævnte Aar været med til at foreslaa de historiske Prisspørgsmaal. I Reglen valgte man hertil Æmner fra den nordiske eller den danske Historie, og ved nogle af dem vides det, at Suhm har affattet Spørgsmaalene. Det er ikke uden Interesse at see, hvad Suhms Tanker drejede sig om ved disse Lejligheder, og de af ham proponerede Opgaver skulle derfor nævnes her.