PeterFrederikSuhm_1898

3 2 2 Peter Frederik Suhm. kunne siges, at have gjort ham til den vennesaligste Mand i Norden, der ene vilde gjøre hans Minde uforglemmeligt og helligt for den, der nogensinde har levet ham nær,« — hvis Rahbek havde havt Kundskab om, hvad der var at dadle hos Suhm, og hvis han havde sikker Formodning om, at hans Læsere vidste Besked herom? Vilde Kampmann, der havde levet i Suhms Hus, have skrevet i sin Mindetale over Suhm: »Intet kunde være lykkeligere for ham, end hans ægteskabe­ lige Forbindelser?« Det er fra Breve og Kalender-Notitser, bevarede i Arkiver og Bibliotheker *, at Suhms Skrøbelighed er bleven bekjendt i den nyere Tid, men man kan næppe af disse Notitser slutte, at hele hans Samtid vidste lige saa god Besked om ham som vi nu vide. Men det er muligt, at mangen En, naar han læste Suhms Karakteristik af sin afdøde Kone, har trukket paa Smilebaan- det af en anden Grund. Thi da denne Karakteristik forelaa trykt, var Suhm ikke længere Enkemand; den tredsindstyve- aarige Mand havde holdt Bryllup med en Dame, der var fire og tyve Aar gammel, altsaa sex og tredive Aar yngre end sin Ægtefælle. Suhms første Giftermaal havde sin Forhistorie, som Suhm selv har fortalt; hans andet Giftermaal har ogsaa sin Forhistorie, der vistnok for første Gang bliver fortalt her af hans anden Kones Broderdattersøn. Hofapotheker Johan Gotfred Beckers Familie hørte til de ansete borgerlige Huse i Kjøbenhavn, — den Beckerske Fa­ milie regnes jo nu til de danske patriciske Slægter. Hofapo- tlieket var dengang i den store Gaard paa Store Kjøbmager- gade, skraas for Silkegade, den samme Gaard, hvor »Elefant- apotheket« har havt Hjemsted fra 1669 til 1845. Johan Gotfred Becker var gift med Anna Christine Torm, Datter af Etatsraad * Den vigtigste Kilde til Oplysning om Suhms Skrøbelighed er de Op­ tegnelser, som Luxdorph, en af Suhms intimeste Venner, har indført i sine Almanakker, Luxdorph, hvem Suhm saa smukt har karakteriseret (han var Fru Suhms Fortrolige under disse bedrøvelige Historier). Justitsraad Jacob Gade (Embedsmand i Kancelliet, Inspektør ved Vajsenhuset, d. 1810), der stod Luxdorph nær og fra hvem der er bevaret autobiografiske Notitser, kunde ikke rime det med Luxdorphs Forsigtighed, at gjøre saadanne Op­ tegnelser; Gude mener, at Luxdorph vist har villet brænde Almanakkerne, men at dette ikke skete; Suhm fik aldrig Luxdorphs Almanakker at see. »Personalhist. Tidsskrift,« 2. R., 2. Bd., S. 115).