PeterFrederikSuhm_1898

2 5 2

P eter F red erik Suhm .

ere meget nye*. Men ikke en tyvende Del af de islandske Skrifter ere komne for Lyset, det er derfor paa Tide, at man sørger for at faa dem udgivne, især de mange, som henligge i Arnæ Magnæi Bibliothek, dog dette maatte ske med Skjøn- somhed, ej alting udgives alene fordi det er gammelt, den gamle Text med behørig Flid, Nethed og Rigtighed trykkes, flere Manuskripter efterses, om de findes, og med Flid holdes mod hinanden, de hedste Læsemaader udvælges, betydelige Variantes Lectiones antegnes, gode Latinske Versioner forfær­ diges til de udenlandske Lærdes Tjeneste, hvilke maatte være mere oprigtige end zirlige, men dog tydelige, og Anmærkninger tilføjes til at forklare rare Ord og Talemaader, oplyse mørke Steder, lægge Poeternes Kunst for Dagen, og korteligen, hvor det behøvedes, forklare og rette Skribenterne. Noterne maatte være paa Latin**. Dansk Version kunde man lade blive borte for at undgaa unødige Omkostninger. Med faae Ord: disse Skribenter burde saaledes udgives, at de ej behøvte paa ny at bekjendtgjøres, og at de kunde blive til fuldkommen Tjeneste for dem, der vilde skrive Historien. Med dem kunde man ogsaa gjøre en Begyndelse til en Samling af Scriptores Rerum Danicarum, hvilken vi fast alene af alle oplyste Folk endnu savne.« Eddaerne nævnes, hvilke indeholde de ældste og paalide- ligste Efterretninger om Forfædrenes Gudstjeneste og Tro; men de trænge til bedre Udgaver. »Kjæmpe-Viserne« forkastes ganske som historisk Kilde, da de mest ere Efterligninger efter Itali­ enske og Tydske. »Enhver skjønsom Læser kan lettelig heraf formærke, hvor liden Hjælp disse Kjæmpe-Viser kan gjøre i vor Historie, og hvor ilde det er, at saa brave Mænd som Wedel og Syv have anvendt saa megen Tid og Møje paa dem.« Derefter fremdrages Lovene, saavel de større Landslove, Haandfæstninger, som Stadsretter, By-Privilegier. Men vi savne * Skriftet »Fundinn Noregr « tillagde Suhm saavel som Schøning en høj Æ lde og de benyttede det i deres Skrifter, idet de tilskrev det stor Betyd­ ning som historisk K ildeskrift. Det findes vel i Flatøbogen, der er skreven mod Slutningen af det fjortende Aarh., men K ritiken har nu herøvet det den Glorie, der var lagt om det i tidligere Tider. ** Det er tildels en saadan Udgivelsesmaade, som Suhm bragte i An­ vendelse ved de Udgaver af den islandske Literatu r, som han foranstaltede, og som ere om talte ovenfor.