PeterFrederikSuhm_1898

»V an sk elig h ed er ved at sk rive den danske H istorie.«

hel tynde Plader af Guld med Billeder:H, hvilke Suhm mener ere komne til Norden over Rusland fra Grækenland, »Sværd, Spyd, Øxer, Knive og andet mere, hvilket altsammen burde af visse Antiqvitæts Elskere, som saa at sige alene befatte sig med denne Del af Antiqvitæterne, sammensøges, forklares og beskrives, til hvilket Forehavende Museum Wormii fornemme­ lig kunde tjene, endskjøndt det ellers mest har med Naturalia at g'jøre.« Derefter fortsættes: »Efterat vi saaledes have seet, at der i Dannemark og Norge ikkun findes faae Monumenter imod mange andre Euro­ pæiske Lande at regne, og at de faae endda dagligen forsømmes og til Side sættes, og fast alle ej endnu med tilbørlig Flid ere undersøgte, hvilket og ved hvert Skridt standser en Dansk og Norsk Historieskriver, der grundigen vil gaa til Værks, saa er det Tid, jeg vender mig til Skrifter, af hvilke i disse Landes Historier, som i alle andres, den største Hjælp skulde ventes, og som ofte just foraarsager den største Vanskelighed.« »Skrif­ terne ere først de gamle Bøger og Autores, der kunne kaldes Autores classici og Fontes, og de nye Bøger, der handle om gamle Sager. Saa nævnes de vigtigste af de gamle græske og romerske Forfattere samt Middelalderens fremmede f o r ­ fattere, og med Hensyn til disse henvises der i Almindelighed til de i andre Lande udkomne Samlinger. »Men her er det atter beklageligt, at vi ej have nogen Samling af vore Scrip­ teres, som de fleste andre Europæiske Folk, hvoraf manges endog ere med Flid kollationerede med adskillige Manuskripter, og forsynede med herlige Noter. Dette er atter en Vanskelig­ hed, som hart ad ved hvert Skridt opholder en varsom og oprigtig Dansk og Norsk Historieskriver.« Derpaa bliver de nordiske Landes egen Middelalders Lite- ratur gjennemgaaet, og der lægges stor Vægt paa den islandske Literatur: »uden grundigen at forstaa det Islandske Sprog er det lige saa godt, at man ej tænker paa at skrive vor gamle Historie, efter hvilken Regel man altsaa let kan dømme de Mange, som i vore Tider have lagt Haand derpaa.« Men dei maa gaaes kritisk til Værks, thi der er tiere islandske Skriftel, som ere antagne for at være gamle, medens de i \ irkeligheden

* o. Brakteaterne.