PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

K eld Mikkelsen

80

Allerede fra starten af Ladegaardens virksomhed beskæftigedes arbejderne med vidt forskellige slags arbejder. Der var således oprettet et uldmanufaktur, et linnedmanufaktur, et farveri, et rebslageri, et lysestøberi, en særlig indret­ ning til at behandle hørstrå og en håndværksafdeling. Arbejderne kunne også beskæftiges ved den såkaldte avling, dyrkningen af Ladegaardens jorder - 12 tønder land.107 Arbejdet på Ladegaarden udvikledes med tiden hen imod produktion af en lang række varer, der fra et i 1829 oprettet udsalg solgtes til byen.108 Fra uld- og linnedmanufakturerne, der var to af de væsentligste eller mest betydningsfulde indretninger, fremstilledes eksempelvis multum, tæpper, værkgarn, olmerdug, lærreder, diverse “simple klæder”, og enkelte af væverne fremstillede også gulvtæpper. Endvidere var også kattuntrykkeriet en væsentlig indretning, hvor det særlige, men ikke ualmindelige, forhold be­ stod, at inspektøren på Ladegaarden samtidig var dette trykkeris ejer.109 Fra den egentlige håndværksafdeling sattes de understøttede håndværkere især til arbejder, der fandt anvendelse på selve Ladegaarden eller i andre af fat­ tigvæsenets stiftelser - men også hos private og statslige aftagere. Det kunne eksempelvis dreje sig om bygningsarbejde, smedearbejde, skomagerarbejde, rebslagerarbejde og snedkerarbejde. Endelig var også fra 1831 et større antal arbejdere beskæftiget med stenslagning.110 Også på Ladegaarden inddeltes arbejderne efter en personlig vurdering af den enkeltes arbejdsduelighed. 1. afdeling bestod således af de mest arbejds­ føre fattige, mens 2. afdeling var forbeholdt dels de noget mindre arbejdsdu- elige og kvalificerede fattige, dels de mindre disciplinerede eller som det anfø­ res, de “dovne”. Inddelingen af arbejderne i to afdelinger betingede samtidig de bedre forhold med hensyn til arbejdstid, indtjening og forplejning, som arbejderne i 1. afdeling nød i forhold til arbejderne i 2. afdeling.11 Blandt ar­ bejderne i 2. afdeling var også fattige, der ved alder og den med denne natur­ lige svækkelse egentlig tilhørte kategorien af lemmer, og som derfor ufrivilligt kom i selskab med en mindre agtet del af den københavnske befolkning.112 Som også de andre indretninger under Københavns Fattigvæsen ændrede La­ degaarden karakter fra at være en arbejdsanstalt til også at være en lemmestif­ telse tillige med en “Politieanstalt”.113 På grund af manglende plads i byens øvrige stiftelser blev også de egen­ tlige lemmer samt løsladte forbrydere og løsgængere indsat på Ladegaarden, for her at sættes til det arbejde, indretningen var bestemt til.114 Den oprin­ delige inddeling af arbejderne på anstalten i to afdelinger, hvor 1. afdelings arbejdere begunstigedes i forhold til arbejderne i 2. afdeling, medførte da en opdeling af arbejderne, hvorefter de unge eller yngre løsladte og arbejdsføre forbrydere samledes i 1. afdeling, hvor de, som det udtrykkes, “have det efter Omstændighederne ret godt og kunne have Overarbeide”, mens de “værdige”