PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840 79 Arbejdshusene var altså tænkt som en foranstaltning, hvor der kunne ud­ øves en større kontrol med de fattige, skønt der endnu ikke var nogen pligt for den enkelte til at udføre det pålagte arbejde i et arbejdshus. Arbejdshusene skiftede imidlertid snart karakter til i højere grad at blive en samling lem- mestiftelser (“Pleiehuse”).100 Arbejdshusenes oprindelige funktion blev dog opretholdt, men ved den her omhandlede periodes udgang havde de oprin­ delige arbejdshuse fuldstændigt ændret karakter og anvendtes nu som pleje­ huse for de lemmer, der stadig besad nogen arbejdsevne (“Den anden Klasse af Lemmer eller de ikkun tildeels arbeidsføre”). Frue, Trinitatis og Nicolai sognes arbejdshuse var da blevet plejehuse for kvinder af ovennævnte katego­ ri, og Holmens sogns arbejdshus blevet plejehus for mænd, mens Frelserens sogns arbejdshus var blevet plejehus for såvel kvinder som mænd.101 Men i 1822 blev en ny og blivende (indtil 1908) arbejdsindretning taget i brug, Ladegaarden ved Skt. Jørgens Sø uden for byen. Bag åbningen af denne arbejdsindretning lå dels et almindeligt ønske om at udvide fattigvæsenets ar­ bejdsanstalter og dels et særlig akut behov for at understøtte et stigende antal arbejdsløse. Med henblik herpå var en særlig kommission blevet nedsat den 9. januar 1822, hvis medlemmer var etatsråd og kancellideputeret Berthel- sen, etatsråd og finansdeputeret Collin, justitsråd Peterson, major Mangor, agent Weybel, kancelliråd Stilling samt bogholder ved Københavns Fattigvæ­ sen Henning August, alle personer med tilknytning til det københavnske fat­ tigvæsen. Efter kommissionens forslag åbnedes Ladegaarden allerede den 1. oktober samme år for byens fattige af begge køn102. Ladegaarden havde i de første år karakter af at være et “Forsøg”, og stod som sådan formelt ikke un­ der Københavns Fattigvæsens administrerende Direktions myndighed, men derimod under den den 9. januar 1822 nedsatte kommission.103Først så sent som den 1. november 1833 henlagdes Ladegaarden officielt under Den ad­ ministrerende Direktion for Københavns Fattigvæsen.104 Ladegaarden organiseredes som en større fabriksindretning, hvor et be­ tydeligt antal fattige, mellem 250 og 500, var samlet på et bestemt og nøje afgrænset og indhegnet område, og hvor de principielt lønnedes af den lokale direktør/fattigvæsenet, der samtidig ledte og fordelte arbejdet og alminde­ ligvis stillede kapital (lokaler, redskaber og materialer) til rådighed. Gennem denne koncentration af arbejdskraften skabtes der betingelser for en stram­ mere disciplin, en mere ensartet produktion og en udpræget arbejdsdeling eller specialisering, der igen skabte muligheder for en større produktivitet. Den stramme organisering af anstalten kommer blandt andet til udtryk i de forskellige instrukser for alle grader af overordnet personale105, og noget lig­ nende kan siges ud fra blandt andet reglementerne for de forskellige klasser af arbejdere om disciplineringen på stedet.106