PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840 63 Svendes Cuur; at Læredrenge i lang Tid lades uindskrevne, hvorved Mesterne unddrage sig for at betale for dem i Sygdomstilfælde, at det er blevet Brug, at Tjenestefolk kunne skifte naar de ville, og at Huusbonderne i øvrigt søge at omgaae Lovens Forskrift om deres Forsørgelsespligt, ved at angive, at Tyen­ deforholdet blot er stiftet paa Uger eller Maaneder; at Ægtemænd unddrage sig for at leve med og forsørge deres Hustruer og Børn, eller for at yde de ved Separation eller Skilsmisse hertil stipulerede Bidrag”.18 Få år senere fornem­ mes i endnu højere grad et ureguleret eller liberalt arbejdsmarkeds fremkomst - og omvendt tyendeforholdenes fortrængte stilling og tilbagegang. Mod slutningen af den her undersøgte periode har denne udvikling i Kø­ benhavn nået sin yderste konsekvens. I et i CollegiaUTidende offentliggjort udkast til en “Forordning indeholdende nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Commune” hedder det således i be­ mærkningerne til § 9 i forordningen, at “det navnlig i Kjøbenhavn er tem­ melig sædvanligt, at antage Tyender maanedsviis, ugeviis, ja endog dagviis, li­ gesom det vel ikke er sjeldent, at Husbonden, for at unddrage sig hiin Byrde, i paakommende Tilfælde foregiver at have antaget Tyendet paa saadan kort Tid, medens det i de øvrige Communer, især Landcommuner, er sædvanligt, og, forsaavidt qvindeligt Tyende samt Mandspersoner under 28 aar angaaer, endnu er lovbefalet, at Tyendeforholdet indgaaes paa et halvt Aar”.19 Foruden den overordnede forklaringsramme på fattigdommens vækst - gennemgribende ændringer i det samfundsøkonomiske fundament: libe­ raliseringen af landbrugsproduktionen og den i tid noget forskudte libera­ lisering af byerhvervene - så kan der naturligvis opregnes en række jævnligt tilbagevendende forhold, der bidrog hertil: længerevarende eller midlertidige nedgangskonjunkturer, hvorunder især den sæsonbestemte arbejdsløshed var af stor betydning, samt en række individuelle forhold, der for den enkelte var af afgørende betydning: “Uheld”, “Sygdom” (“incurable Svagheder af alle Slags”), “mange Børn”, “Alderdom”, “Følgerne af forbryderske Handlinger, m.m.”.20Disse “de almindelige og altid stedfindende Aarsager til Fattigdom” kan suppleres med andre, der beskrives som “overordentlige Omstændig­ heder”: stigende husleje, stigende priser på “Livets første Nødvendigheder, Brød, Mælk” og arbejdsløshed (“standsede Næringsveie for den arbeidende Klasse, især Handelens Standsning”).21 Tilvandringen til København Væsentlige forandringer i et samfunds strukturelle opbygning følges gerne af lige så væsentlige ændringer i befolkningsudviklingen, enten som ændringer i befolkningens størrelse eller som ændringer i dens sociale sammensætning og mobilitet, dens erhvervsmæssige og geografiske spredning.2" Sidste halvdel af