PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

K eld Mikkelsen

62

tigvæsens virksomhed i perioden fra 1. juli 1799 til 31. december 1813. Heri anføres som en af “de overordentlige saavel som almindelige Aarsager til Fat­ tigdommens Forøgelse (...) De tidlige og hyppige Egteskaber, uden Udsigt til stadigt Erhverv”.14Men når forklaringen anskues som et (af flere) udtryk for den ovenfor skitserede udvikling, tyendesamfundets sammenbrud, så er sammenhængen umiddelbart forståelig. Ønsket om at gifte sig var nemlig medvirkende til kost- og logiforholdets ophør, hvilket igen førte til fremkom­ sten af flere selvstændige husholdninger, der yderligere fremmede de løsere arbejdsforholds udbredelse.15At fattigvæsenets bestyrere havde et skarpt blik for denne side af udviklingen, fremgår eksempelvis af følgende ytring: “Huus standen [er] efterhaanden (...) ophørt for de fleste Haandværksvende, saa at de, istedenfor forhen at erholde Huus og Kost hos Mesteren, nu erholde deres Betaling i Penge, og for øvrigt ere overladte til dem selv”.16 Disse opløsningstendenser gjaldt ikke blot i forholdet imellem mestre og svende/lærlinge - det var ikke et isoleret fænomen, der udelukkende vedrørte håndværket. Overalt i det københavnske bysamfund kunne udviklingen iagt­ tages. Især var tendensen blandt tyende- eller tjenestefolkene til at lade sig fæ­ ste for kortere og kortere perioder genstand for opmærksomhed. Ved de kor­ tere fæstemål nærmede tyendet sig nemlig daglejerstatus og dermed en større tendens til at søge fattigvæsenets hjælp i perioder uden arbejde og indtjening. Det beskrives således, at “Den Lethed hvormed Tyendet vinder Raadighed over sig og sin Tid, ved ikkun paa kort Tid at fæste sig til Husbond og Mad­ moder giver ogsaa Lidenskaberne et Raaderum, som gjør at den ubekymrede Ungdom, ei overveiende næste Dags Trang, forlader Arbeide og Tieneste, og trænger, skjøndt arbeidsfør, til Fattigvæsenet”.17 I en betænkning vedrørende Københavns Fattigvæsens økonomiske for­ hold, offentliggjort i Collegial=Tidende i 1837, fremdrages en lang række væsentlige årsager til den store tilstrømning til fattigvæsenet - eller som det udtrykkes: “Omstændighed[er], der bidrager til at kaste Byrden paa Kjøben­ havns Fattigvæsen”. De citeres her i deres helhed, idet de netop er et klart udtryk for den ovenfor skitserede udvikling - opløsningen af det gamle tyen­ desamfund. Samtidig fornemmes den nye tids løsere og mere uforpligtende liberale forholds fremtrængen. Bortset fra den stadig store tilvandring til byen af “Trængende, der hører hjemme andetsteds, og som maa haabe i Hovedsta­ den at finde bedre Understøttelse af det offentlige end paa Hjemstedet”, saa nævnes en række forhold, der især har tilknytning til et rodfæstet og traditi­ onsbestemt samfund i opløsning: “At Laugsmestere ikke indeholde Svendenes Tidepenge, at Oldermæn- dene ikke vaage herover, ved at mulctere Mesterne for Forsømmelse, hvorved Fattigvæsenet tildeels mister den Betaling, som tilkommer Hospitalet for syge