PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

P eter Henningsen

44

nu de små kviste som ere plantede, nyde vækst og komme til det mål hvortil de ere opelskede”? Samme år indrettede han også to såkaldte indfødsskoler for velhavende folks børn, hvor de kunne blive undervist i fremmede sprog. I 1778 indret­ tede han endda en arbejdsformidling for fattige. Han havde entreret med en række virksomheder og mestre, som indvilligede i at antage enhver fattig til arbejde, som mødte frem med en seddel påtegnet af Holck. Byens borgere kunne hente disse sedler hos ham, og anvende dem som almisse til tiggere, i stedet for penge." Jøderne Det Københavnske Fattigvæsen var frem til sin rekonstruktion i 1799 tæt knyttet til den danske, protestantiske kirke, og det betød, at en række reli­ giøse konfessioner stod uden for det offentlige fattigvæsen og selv måtte klare skærene: Det gjaldt den tyske og franske reformerte menighed, den katolske menighed, den tyske menighed (St. Petri menighed samt menigheden, der hørte til Frederiks tyske kirke på Christianshavn) og jøderne. Med undtagelse af jøderne, som først langt senere kom under det offentlige forsorgsvæsen, blev de øvrige konfesssioner inddraget herunder ved ’planen’ af 1799.100Til trods herfor var jøderne siden 1708 blevet pålagt at betale en årlig afgift på 68 rigsdaler til det københavnske fattigvæsen på Konventhuset. Beløbet blev yderligere forhøjet i 1751, da antallet af jøder i byen konstant voksede.101 Jøderne havde intet egentligt fattigvæsen. Menighedens fattige understøt­ tedes derimod ved indsamlinger blandt jøderne selv, som sørgede så godt for deres fattige, at der efter sigende ingen betlere fandtes blandt dem. Henrich Callisen fortæller i 1809, at “man har en regel blandt jøderne, at den, der melder sig som trængende, anses som sådan uden videre undersøgelse. Denne grundsætning synes at have forøget de fattiges antal, og er i det hele meget skadelig”. “Mosaitterne”, som de kaldtes, drev dog et selskab for den jødiske ungdoms anbringelse til “Konster og Haandværker”, som skulle sørge for uddannelse af de fattige jøders drengebørn samt en jødisk friskole, hvorfra børnene først blev udskrevet, når man havde fundet en læreplads inden for håndværk eller handel til dem. 11810 indrettedes desuden en friskole for jø­ diske piger.102 Jøderne havde desuden ladet oprette en række selskaber eller legater, der skulle sørge for at fattige jøder fik, hvad de havde brug for, således et selskab for den nævnte friskole, et brændselsselskab, et brødselskab, et kødselskab og et brudegaveselskab. Hertil kom en række selskaber, som understøttede fat­ tige enker: “Slige selskaber danner sig selv ved subskription saasnart en bliver enke; enhver fattig og gammel enke har altsaa et selskab for sig selv; denne