PatrioterOgFattigfolk_1500-1850
P eter Henningsen
2 2
Hvor man end vendte blikket hen i 1700-tallets København, så man en tigger eller en laset løsgænger. De værdige fattige, 1 5 2 2 - 1 6 6 0 At tiggeriet var udbredt og nærmest umuligt at bekæmpe var ikke ensbety dende med, at myndighederne accepterede det. Tværtimod havde man gen nem nu flere hundrede år forsøgt at komme det til livs på forskellige måder. Siden den sene middelalder havde man i det vestlige og sydlige Europa sat ind over for de mange tiggere, som befolkede de europæiske byer og land områder. Blandt andet var det i stigende grad vundet frem at skelne mellem værdige fattige, som kunne modtage almisse fra det offentlige og uværdige, som ikke kunne, men som derimod skulle sættes i arbejde eller smides ud af byerne.25 Denne distinktion vandt også frem i Danmark med Christian 2.s Land- og Bylov fra 1522. Værdige fattige, dvs. syge, gamle, invalide og foræl dreløse børn, skulle tildeles et tegn, der viste, at de havde lov til at betle, mens alle øvrige betlere skulle arresteres eller smides ud af byen.26 Efter Reformationen i 1536 fulgte som en naturlig konsekvens, at de gejstlige klostre blev lukket og dermed forsvandt også klostrenes årlige almis seuddelinger og hele sociale arbejde. I stedet tog de verdslige myndigheder over, og lod som erstatning for de katolske “milde stiftelser” anlægge hospita ler (dvs. fattiggårde) og såkaldte “sjæleboder” for fattige. Man systematiserede også indsamlingen af almisser ved at lade fattigtavler gå rundt i kirkerne, hvor de godgørende kunne yde en skærv til de fattige på en måde, der bedre kom de “værdigt” trængende til gavn. De indsamlede beløb distribueredes nem lig til hospitalerne og sjæleboderne, hvor kun “værdigt” trængende fik del i dem. Der opstod således et verdsligt fattigvæsen, der tog over, hvor den ka tolske kirke havde sluppet. Intet tyder på, at omsorgen for de fattige eller ind samlingen af midler til deres underhold aftog efter Reformationen. Snarere tværtimod. Det eneste, der ændrede sig, var begrundelsen for indsamlingen og uddelingen. Hvor det i den katolske tid havde handlet om de gode ger ningers indflydelse på den enkeltes liv i det hinsides, handlede det nu i stedet om modtagernes grad af trang og værdighed.27 En anden konsekvens af Reformationen var, at myndighederne i højere grad begyndte at bekæmpe det udbredte tiggeri. Tiggeriet kunne ikke længere legitimeres med religiøse forestillinger om sonegaver og aflad, gode gernin gers indflydelse på livet efter døden mv., hvorfor det nu i stedet betragtedes som et - omend ind til videre åbenbart nødvendigt - onde, der skulle be kæmpes. Herom vidner de mange udkomne forordninger fra 15- og 1600- tallets Europa, der enten regulerede eller forbød tiggeri.28
Made with FlippingBook