PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

M angfoldige arter a f borgerlig virksomhed 203 gerfællesskab. Det var intentionen med denne statsborgerbevidsthed at lede almuen til en erkendelse af forpligtelsen til altid at handle for almenvellet. Samtidig med at almuen blev ledt til denne erkendelse, skulle den ved undervisningen i manuelt arbejde og idræt, effektiviseres i sin bestemmelse: Det fysiske arbejde (og fædrelandets forsvar). Den overordnede intention er således, at almuen ledes til en erkendelse af det fysiske arbejde som standens mulighed for at opfylde sin forpligtelse over for det patriotiske fællesskab. Med andre ord ønskede man, at det fysiske arbejde skulle indtage en positiv plads i almuens bevidsthed. Trods den uddannelsesoptimisme, som den her nævnte tankegang må betragtes som et udtryk for, kan man også spore en vis frygt i det patriotiske borgerskab for, at almuen, ved en for omfattende boglig undervisning, ville blive så selvstændig i sin tankegang, at den i værste fald blev en ineffektiv arbejdskraft, der måske kunne fostre “skadelige” idéer om frihed og lighed. Frederik Plum formulerede i 1802 denne frygt således: “I hver Green af de menneskelige Kundskaber tændes i vore Dage stedse meere Lys. Dette Lys udbreder sig videre end man tænker. Ogsaa den ulærte og uuddannede Men­ neskeklasse optager den ene Straale efter den anden. Men disse Straaler fal­ der for det meeste skævt, fordi de ikke ledes rigtig, og de blende meere end de oplyse. Denne Forblindelse er i høieste Grad farlig, thi denne er Aarsag til hin Svimmel af Friheds- og Ligheds-Idéer, hin forfinede Sandselighed og overhaandtagende Irreligion - og den maa stedse meere blive Aarsag dertil, om der ikke alle vegne sørges for bedre Almueskolers Indretning ved Regie­ ringens virksomme Omhu”.62Det standsoverskridende statsborgerfællesskab skulle med andre ord eksistere parallelt med standssamfundet. På et overordnet politisk plan kan skoleinitiativerne karakteriseres som et udtryk for den måde, hvorpå det højere borgerskab i praksis øgede sin ind­ flydelse på statens politiske forhold. Ved betoningen af arbejdet for det fælles bedste - og dermed for stat og konge - kom patrioterne i en gunstig position, hvor de fik afgørende indflydelse på lovgivningen, således som det var tilfæl­ det med både fattigvæsensplanen af 1. juli 1799 og “Reglement for almue- og borgerskolevæsenet i Kiøbenhavn af 29. juli 1814.” Fattigvæsensplanen af 1799 og de københavnske fattigskoler har spillet en afgørende rolle som fundament for den nye skolelov. Den indledende paragraf i skolekommissio­ nens regelsæt er, som nævnt, meget lig § 61 i den store fattigvæsensplan, og^ J. H. Bårens lod oven i købet et reglement fra en fattigskole (sandsynligvis Vor Frue fattigskole, som Bårens var direktør for) cirkulere blandt medlem­ merne. Reglement for almue- og borgerskolevæsenet i Kiøbenhavn af 29. juli 1814 var dermed i høj grad påvirket af de samme patriotiske ideer, som ses i fattigvæsensplanen af 1799, ligesom også det dobbelte dannelsesideal findes i