PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Svend Ranvig-Christensen &Asger Boe Wille

202

Der var Imidlertid tale om en dobbeltsidet uddannelse, hvor også almu­ ens erkendelse og værdsættelse af det patriotiske fællesskab måtte stimuleres via boglig dannelse: som det bl.a. fremgår af planerne for den såkaldte Øver­ ste Drenge-Classe, skulle man “vække ædel Deltagelse i alt det, som angaar Mennesker” og lære børnene en “fornuftig Fædrenelandskærlighed”.59 Det var imidlertid ikke kun børnenes forstand, der skulle dyrkes, også følelserne måtte forædles, hvis projektet skulle krones med held: I sangundervisningen kom det patriotiske (og patriarkalske) således også i højsædet, idet man sigtede på at give børnene: “et større Forraad af Ung­ doms- og Almue-Sange, især af patriotisk Indhold, der ere skikkede til at vække Kiærlighed til Konge og Fædreneland, samt forædle den selskabelige Glæde”.60Måske kom ideerne om sangens og musikkens patriotiske gavnlig­ hed fra den kongelige kapelmester J. A. P. Schultz, som i 1790 havde udgivet sine tanker om musikkens indflydelse på et folks dannelse, hvori han hæv­ dede, at netop musik kunne udvirke, hvad ord og fornuft ikke kunne: “For­ standens oplysning alene virker ofte kuns langsom, ofte kuns svagt og ofte slet intet. Musikken derimod altid, og ofte så voldsom, at den opflammer til de ubegribeligste foretagender”. Musik var altså skikket til at vække en følelses­ mæssig patriotisme, som fattigfolks børn nok kunne have brug for. Hensigten har således været på én gang at gøre almuen stolt af at arbejde for samfundet, samt gøre den hengiven over for landets regering. Kommis­ sionen understreger ligeledes vigtigheden af, at alle almuens børn modtager undervisning, både for deres egen skyld, men også af hensyn til resten af sam­ fundet: “thi de maatte ellers, sig selv og det Almindelige til Skade, opvoxe i Vankundighed”.61 På den ene side betragtede man almuen med Oplysningstidens uddannel- sesoptimisme, og man troede i dennes ånd at kunne danne dens medlemmer til gode og produktive, patriotiske statsborgere. På den anden side er det ty­ deligt, at det patriotiske borgerskab på ingen måde ønskede lighed, men blot en almue hvis basale færdigheder i regning, skrivning og læsning var tålelige, og som via gymnastik og undervisning i håndarbejde skulle holdes fra fattig­ dom. Fattigvæsenet som eksperimentarium Intentionerne bag de københavnske skoleinitiativer i perioden 1799-1814 var altså stærkt præget af den i eliten dominerende patriotiske tankegang der betonede, at handlingen for det fælles bedste var statsborgerens fremmeste dyd. Man ønskede ved den boglige undervisning i læsning, skrivning og reg­ ning, suppleret med historie, naturkundskab og geografi, at give almuestan­ den en bevidsthed om dens del i det standsoverskridende patriotiske statsbor-