PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Svend Ranvig-Christensen &Asger Boe Wille

192

giøre ligesaa”.28 Hermed er enevælden både forklaret og begrundet. Campes Sædelære er således på mange punkter i overensstemmelse med den patrioti­ ske tankegang i fattigvæsensplanens skoleafsnit, hvilket også gør sig gælden­ de i Campes Ledetraad ved den christelige Religions-Underviisning for den mere cultiverede Ungdom: “I Medborgere, værer fredelige og beredvillige til at hjelpe og tjene hverandre indbyrdes. Søger og befordrer det almindelige Bedste og ikke blot Eders eget.”29 Den moralorienterede argumentation ses også hos Friedrich Schwartz i hans Die moralischen Wissenschaften. Målet er, som hos Campe, at lære børnene at forstå og værdsætte det samfund, de lever i. Derfor skal de kende deres pligter og ansvar samt have begreb om hvordan man opfører sig: “Was alle Menschen durch die Vernunft einehen dass man thun soli, das ist Sitten- gesetz, welches ihnen Gott gegeben hat“.30 De videnskabeligt orienterede undervisningsmaterialer Lærebøgerne under det andet hovedpunkt har det til fælles, at de benytter sig af eksempler fra videnskaben og naturen, hvorfor man kan betegne denne litteratur som videnskabeligt orienteret. Det kan forekomme paradoksalt at medtage Bårens Veiledning til at Kiende Gud - titlen taget i betragtning. Bogen tager imidlertid form som en videnskabelig gennemgang af naturen, lige fra de mindste orme i haven over emner som elektricitet og til menne­ skekroppens opbygning. Den består, som flere af de øvrige bøger, af samtaler mellem voksne og børn. Afsnittene er præget af en anskuelsespædagogisk til­ gang til indlæringsprocessen. Børnene ser og rører ved tingene og fortælleren belærer dem om deres særpræg, og om hvordan de indgår i den store sam­ menhæng. Ind imellem krydres beskrivelserne med små moralske historier om børn, der kommer galt af sted, fordi de ikke lytter til de voksnes råd. Det gennemgående formål med bogen er at opdrage børn til flid og arbej­ de, men også at fortælle dem, at de bør være tilfredse med deres bestemmelse i livet. Således henvender fortælleren sig f.eks. til pigen, når visse af de givne eksempler er brugbare for netop hendes køn: “Dig Louise maa jeg endnu gjø- re opmærksom paa Skrædderiuglen. Uagtet den kun er tre Tommer lang, og vejer lidet, er den saa forsigtig, at den ikke tør betroe sit og sine Børns Liv til en tynd Gren. Den danner derfor sin Rede af og i et tørt Blad, og dette veed den meget behændigt at sye fast til et af de yderste Grenes grønne Blade; dens spidse Næb er Synaal, og nogle fine trævler af bomuld og Dun erTraad”.31 Citatet demonstrerer at børnene skal opdrages til at kende, acceptere og udfylde deres bestemmelse bedst muligt. Tankegangen er, at børnene bedst kan opfylde forventninger og pligter gennem et vist niveau af kundskaber. Som det også ses af fattigvæsensplanen, skal kundskaben ikke anspore folk