PatrioterOgFattigfolk_1500-1850
M angfoldige arter a f borgerlig virksomhed 191 moralorienteret argumentation, argumenterer Helmuth, Bårens og Wiborg på baggrund af en videnskabsbegejstret tilgang. De moralorienterede undervisningsmaterialer Campe benytter sig ikke af en patriotisk retorik i Kort Sielelære for Børn. Bo gens erklærede formål er en udvikling af børnenes mest grundlæggende psy kologiske begreber. Uden denne vil børnene ikke være i stand til at forstå “en sammenhængende og paa Fornufts-Sandheder grundet Underviisning”.25 Bogens kristelige pointer doceres gennem fjorten fiktive samtaler mellem far og søn, hvor faderen bl.a. forsøger at lære barnet om værdier som kærlighed og medlidenhed, men også om menneskelige vrangsider som misundelse og had. Der er tale om en rationalistisk kristendom, hvor Campe knytter vær dierne til hverdagshændelser og især understreger nødvendigheden af at være flittig. Det andet værk af Campe - Sædelære for Børn - lægger sig til gengæld i noget højere grad op ad den tankegang, man kender fra fattigvæsensplanens skoleafsnit. Der lægges stor vægt på mennesket og borgerens rolle i samfun det, og bogen er ligesom Kort Sielelære bygget op som en dialog mellem voksne og børn. Her taler Campes fiktive fortæller, Gottlieb Ærekiær, f.eks. om menneskets forpligtelser over for sig selv og andre. Om den dovne Jørgen og den flittige Carl, fortæller Ærekiær: “Jørgen kunde ikke bruges til noget i Verden, vidste ikke at foretage sig noget, var derfor altid fortrædelig, og faldt andre til Byrde; Carl derimod blev en artig og duelig Mand, som man overalt gierne maatte lide, da han altid var fornøiet, og tillige vidste at fornøie an dre”.26 Jørgen er i kraft af sin dovenskab en byrde for sine medmennesker, hvori mod Carl altid, på grund af sit gode humør, har en positiv indflydelse på sin omverden. Moralen er, at ens handlinger ikke kun har konsekvenser for én selv, men for hele samfundet, hvorfor det er til gavn for alle parter, når man gør sin pligt og arbejder. Endnu et citat understreger dette, men lægger i øv rigt vægt på tanken om forskellige samfundsborgeres bestemmelse: “I maae altsaa lære, hvad I have at giøre, at I kunde leve sikre og lykkelige iblant dem, og at de selv maatte blive begierlige efter at gøre Eder lykkelige”.27Sætningen “hvad I have at giøre” vidner om den standstankegang som også var til stede i flere af fattigvæsensplanens formuleringer. Man skal gøre sig klart, hvad der ventes af én i forhold til den stand og bestemmelse man fødes til. Når Ærekiær skal forsvare samfundets opbygning tager, han udgangs punkt i børnenes egen leg. Legen ville aldrig blive til noget, hvis alle ville bestemme, og samme princip gør sig gældende i samfundet: “Det er derfor klogt og godt, naar kun Een eller Faa sige: det er godt! og naar de andre da
Made with FlippingBook